mimik substantiv
Singularis, ubestemt form | mimik |
---|
Singularis, bestemt form | mimiken |
---|
Pluralis, ubestemt form | - |
---|
Pluralis, bestemt form | - |
---|
Udtale | [mimm-ik] |
---|
Synonym | minspel |
---|
Sproglig herkomst | via fransk mimique og latin (ars) mimica=mimisk (kunst) fra græsk mimikos, afledt af mimos=mime, mimisk skuespil, græsk |
---|
-
mimik, minespil, ansigtsudtryk, især betragtet som en afspejling af følelser/sindstilstande
eksempel
-
Inte en tår fällde hon trots att hennes mimik avslöjade att det gjorde riktigt ont
Hun græd ikke en tåre til trods for at hendes mimik afslørede, at det gjorde rigtig ondt
-
Mimiken är ett komplement till rösten
Mimikken er et kompliment til stemmen
|