enformig adjektiv
| Grundform | enformig |
|---|
| Neutrum | enformigt |
|---|
| Pluralis | enformiga |
|---|
| Udtale | [en-fårrm-ig] |
|---|
| Se også | enahanda, monoton |
|---|
-
ensformig, kedelig
eksempel
-
Landskapet är ganska platt och utan träd och på sätt och vis enformigt
Landskabet er ganske fladt og uden træer, og på sæt og vis ensformigt
|
