|
Kategori: hverdagssprog/slang
nervknippe substantiv
| Singularis, ubestemt form | nervknippe |
|---|
| Singularis, bestemt form | nervknippet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | nervknippen |
|---|
| Pluralis, bestemt form | nervknippena |
|---|
| Udtale | [nerrv-knippe] |
|---|
-
bundt nerver
(anatomi m.m.)
-
meget nervøs person
(hverdagssprog/slang)
nervvrak substantiv
| Singularis, ubestemt form | nervvrak |
|---|
| Singularis, bestemt form | nervvraket |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | nervvrak |
|---|
| Pluralis, bestemt form | nervvraken |
|---|
| Udtale | [nerrv-vrak] |
|---|
-
nervevrag
(hverdagssprog/slang)
neråttjack substantiv
| Singularis, ubestemt form | neråttjack |
|---|
| Singularis, bestemt form | neråttjacket |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | neråttjack |
|---|
| Pluralis, bestemt form | neråttjacken |
|---|
| Udtale | [ner-åt-tjakk] |
|---|
| Se også | uppåttjack |
|---|
-
narkorus, nedtur
(hverdagssprog/slang)
neutrum substantiv
| Singularis, ubestemt form | neutrum |
|---|
| Singularis, bestemt form | neutrumet/neutret |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | neutra/neutrer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | neutrerna |
|---|
| Udtale | [neutr-umm] |
|---|
| Se også | femininum, genus, maskulinum, utrum |
|---|
| Sproglig herkomst | (genus) neutrum, af neuter=ingen af to, latin |
|---|
-
neutrum, intetkønsord, grammatisk køn
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Ord som fat (fatet), tåg (tåget), täcke (täcket) är neutrum (neutrala substantiv)
Ord som fat (=fad), tåg (=tog), täcke(=tæppe) er intetkøn (neutrale navneord)
-
Svenska ord som slutar på -um (gymnasium) och -ri (hemlighetsmakeri) är neutrum. Många svenska ord som slutar på -skap (moderskap) är också neutrum
Svenske ord der ender på -um og -ri er intetkønsord. Mange svenske ord der ender på -skap er også intetkønsord
-
nedsættende om person
(hverdagssprog/slang)
nia substantiv
| Singularis, ubestemt form | nia |
|---|
| Singularis, bestemt form | nian |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | nior |
|---|
| Pluralis, bestemt form | niorna |
|---|
| Udtale | [nia] |
|---|
-
nier, nital
eksempel
-
9. klasse
eksempel
-
Vårt äldsta barn går i nian
Vores ældste barn går i 9. klasse
-
Alltför många elever lämnar nian utan behörighet till gymnasiet
Alt for mange elever forlader (svensk) 9. klasse uden gymnasiekompetence
-
nummer ni
eksempel
-
Beethovens nia
B:s niende symfoni
-
ansigt
(hverdagssprog/slang)
nickel substantiv
| Singularis, ubestemt form | nickel |
|---|
| Singularis, bestemt form | nickeln/nicklet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [nikkel] |
|---|
| Sproglig herkomst | nickel, afkortning af kopparnickel, fra tysk Kupfernickel, sidste led kortform af Nikolaus, som skulle have fortryllet metallet således at der ikke kunne udvindes kobber af det, fra svensk |
|---|
-
nikkel (Ni, grundstof 28), hårdt/hvidligt/skinnende/magnetisk metal der ikke er særlig reaktionsdygtigt
(fysik, kemi m.m.)
eksempel
-
Nickel, Ni 28 (tjugoåtta), är ett grundämne. Det används för att framställa rostfritt stål, uppladningsbara batterier, mynt m.m.
Nikkel, Ni 28, er et grundstof. Det bruges for at fremstille rustfrit stål, opladelige batterier, mønter m.m. (Nikkel opdaget i 1751 af den svenske kemiker A.F. Cronstedt)
-
(små)penge
(hverdagssprog/slang)
eksempel
-
Jag har inte ett nickel
Jeg har ikke en rød øre
|
