Sproglig herkomst: dialektalt, provinsielt
snika verbum
Infinitiv | snika |
---|
Præsens | sniker |
---|
Imperfektum | snek/snikte |
---|
Participium | snikit/snikt |
---|
Udtale | [snika] |
---|
Sproglig herkomst | dialektalt, provinsielt |
---|
-
(grådigt) skaffe sig noget (refleksivt og ofte med 'till, åt')
(hverdagssprog/slang)
eksempel
-
En snikare, som snikar till sig saker och ting
En havesyg person, som er god til at få fingre i noget
-
passere på meget kort afstand
(hverdagssprog/slang)
snuda substantiv
Singularis, ubestemt form | snuda |
---|
Singularis, bestemt form | snudan |
---|
Pluralis, ubestemt form | snudor |
---|
Pluralis, bestemt form | snudorna |
---|
Udtale | [snuda] |
---|
Sproglig herkomst | skånsk, dialektalt, provinsielt |
---|
-
næse, spids
sammensatte udtryk
-
brännesnuda, fyllesnuda; skosnuda
suppe; alkoholist; skonæse (yderste, forreste del af sko)
snurken adjektiv
-
indskrumpen, tør og rynket (fx om frugt, ansigt)
eksempel
-
Härligt att ligga kvar i badet tills vattnet har blivit kallt och fingrar och tår är alldeles snurkna
Dejligt at blive liggende i badekarret indtil vandet er blevet koldt, og fingre og tæer er helt rynkede
-
sur, fornærmet
stinta substantiv
Singularis, ubestemt form | stinta |
---|
Singularis, bestemt form | stintan |
---|
Pluralis, ubestemt form | stintor |
---|
Pluralis, bestemt form | stintorna |
---|
Udtale | [stinnta] |
---|
Se også | fäbodstinta |
---|
Sproglig herkomst | dialektalt, provinsielt |
---|
-
ung pige
sturig adjektiv
-
tvær, sur, muggen, genstridig
eksempel
-
Inför tingsrätten hade Hans med trilska, sturiga miner tillstått att han tänt eld på grannens gård
Ved byretten havde H. med trodsige og sure miner tilstået, at han havde sat ild til naboens gård
svabbig adjektiv
Grundform | svabbig |
---|
Neutrum | svabbigt |
---|
Pluralis | svabbiga |
---|
Udtale | [svabb-ig] |
---|
Sproglig herkomst | svabbig; mulig omdannelse af 'skvabbig' (om fx hånd) , dialektalt, provinsielt |
---|
-
svampet, stor og kødfuld, fed m.m.
eksempel
|