|
I alt 11233 ord
sprängdåd substantiv
| Singularis, ubestemt form | sprängdåd |
|---|
| Singularis, bestemt form | sprängdådet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | sprängdåd |
|---|
| Pluralis, bestemt form | sprängdåden |
|---|
| Udtale | [spräng-dåd] |
|---|
| Synonym | sprängningsdåd |
|---|
-
bombeattentat
(våben, sprængstof m.m.)
sprängfest substantiv
| Singularis, ubestemt form | sprängfest |
|---|
| Singularis, bestemt form | sprängfesten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | sprängfester |
|---|
| Pluralis, bestemt form | sprängfesterna |
|---|
| Udtale | [spräng-fesst] |
|---|
-
fed fest
(hverdagssprog/slang)
sprängfull adjektiv
| Grundform | sprängfull |
|---|
| Neutrum | sprängfullt |
|---|
| Pluralis | sprängfulla |
|---|
| Udtale | [spräng-full] |
|---|
| Synonym | sprængfyldt |
|---|
-
sprængfuld
sprängfylld adjektiv
| Grundform | sprängfylld |
|---|
| Neutrum | sprängfyllt |
|---|
| Pluralis | sprängfyllda |
|---|
| Udtale | [spräng-fylld] |
|---|
| Synonym | sprängfull |
|---|
-
sprængfuld, sprængfyldt, fyldt til bristepunktet
eksempel
sprängfärdig adjektiv
| Grundform | sprängfärdig |
|---|
| Neutrum | sprängfärdigt |
|---|
| Pluralis | sprängfärdiga |
|---|
| Udtale | [spräng-färd-ig] |
|---|
| Se også | sprickfärdig |
|---|
-
lige ved at revne, bristefærdig
spränggranat substantiv
| Singularis, ubestemt form | spränggranat |
|---|
| Singularis, bestemt form | spränggranaten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | spränggranater |
|---|
| Pluralis, bestemt form | spränggranaterna |
|---|
| Udtale | [spräng-gran-at] |
|---|
-
sprænggranat, projektil der er fyldt med sprængstof og forsynet med tændrør
(våben, sprængstof m.m.)
eksempel
sprängkapsel substantiv
| Singularis, ubestemt form | sprängkapsel |
|---|
| Singularis, bestemt form | sprängkapseln |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | sprängkapslar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | sprängkapslarna |
|---|
| Udtale | [spräng-kappsel] |
|---|
| Se også | sprängpatron |
|---|
-
sprængkapsel, lille, lukket metalbeholder indeholdende mindre mængde af følsomt sprængstof, som kan bringes til at eksplodere ved termisk/mekanisk påvirkning
(våben, sprængstof m.m.)
sprängkil substantiv
| Singularis, ubestemt form | sprängkil |
|---|
| Singularis, bestemt form | sprängkilen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | sprängkilar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | sprängkilarna |
|---|
| Udtale | [spräng-tjil] |
|---|
-
sprængkile, kile som man driver ind i en spalte/et hul for at sprænge/løsne noget
(hjælpemidler, værktøj, maskiner m.m.)
|
