|
I alt 11233 ord
sprall substantiv
| Singularis, ubestemt form | sprall |
|---|
| Singularis, bestemt form | sprallet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [sprall] |
|---|
-
spræl, sjov, ramasjang, fart, liv m.m.
eksempel
spralla verbum
| Infinitiv | spralla |
|---|
| Præsens | sprallar |
|---|
| Imperfektum | sprallade |
|---|
| Participium | sprallat |
|---|
| Udtale | [spralla] |
|---|
| Se også | sprattla |
|---|
| Sproglig herkomst | skånsk |
|---|
-
være sprælsk, sprælle, rende, slå sig løs, danse m.m.
(hverdagssprog/slang)
eksempel
-
Efter maten spelades det musik och gästerna sprallade runt på gräsmattan
Efter maden blev der spillet musik, og gæsterne dansede rundt på græsplænen, slog sig løs
sprallig adjektiv
| Grundform | sprallig |
|---|
| Neutrum | spralligt |
|---|
| Pluralis | spralliga |
|---|
| Udtale | [sprall-ig] |
|---|
-
glad, livlig, overstadig
eksempel
spratt substantiv
| Singularis, ubestemt form | spratt |
|---|
| Singularis, bestemt form | sprattet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | spratt |
|---|
| Pluralis, bestemt form | spratten |
|---|
| Udtale | [spratt] |
|---|
| Se også | gyckel, narrspel, rackartyg, skämt, streck |
|---|
-
trick, nummer, narrestreg
sprattel substantiv
| Singularis, ubestemt form | sprattel |
|---|
| Singularis, bestemt form | sprattlet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [sprattel] |
|---|
-
sprællende/spjættende bevægelser
eksempel
-
Vackert bensprattel på scenen när jag såg Romeo och Julia som balett
Smukt benspjæt på scenen da jeg så R. og J. som ballet (R. og J., tragedie af Shakespeare)
|
