I alt 1940 ord
uppföra sig verbum
Infinitiv | uppföra sig |
---|
Præsens | uppför sig |
---|
Imperfektum | uppförde sig |
---|
Participium | uppfört sig |
---|
Udtale | [upp-föra sej] |
---|
-
opføre sig på en vis måde
-
opføre sig høfligt og ordentligt sammen med andre
eksempel
-
Föräldrarna uppförde sig så dumt att barnen skämdes
Forældrene opførte sig så dårligt, at børnene skammede sig
særlige udtryk
-
Uppföra sig vilt (lössläppt), driva gäck med någon
Te sig vildt, lave narrestreger, drive gæk, spille fandango
uppförsbacke substantiv
Singularis, ubestemt form | uppförsbacke |
---|
Singularis, bestemt form | uppförsbacken |
---|
Pluralis, ubestemt form | uppförsbackar |
---|
Pluralis, bestemt form | uppförsbackarna |
---|
Udtale | [upp-förs-bakke] |
---|
-
(opadstigende) bakke, stigning (også i overført betydning)
eksempel
-
Jag klarade inte den sista uppförsbacken, jag steg av cykeln!
Se også motlut
Jeg klarede ikke den sidste store bakke, jeg måtte stå af cyklen!
-
tømmermænd
(hverdagssprog/slang)
uppförstora verbum
Infinitiv | uppförstora |
---|
Præsens | uppförstorar |
---|
Imperfektum | uppförstorade |
---|
Participium | uppförstorat/uppförstorad |
---|
Udtale | [upp-för-stoura] |
---|
-
forstørre op
uppge uregelmæssigt verbum
Infinitiv | uppge |
---|
Præsens | uppger/uppgiver |
---|
Imperfektum | uppgav |
---|
Participium | uppgett/uppgivit/uppgiven/uppgivet/uppgivna |
---|
Udtale | [upp-je] |
---|
-
angive, anføre, oplyse, meddele
eksempel
-
påstå
-
opgive, afstå fra
eksempel
-
udstøde (fx skrig)
uppgift substantiv
Singularis, ubestemt form | uppgift |
---|
Singularis, bestemt form | uppgiften |
---|
Pluralis, ubestemt form | uppgifter |
---|
Pluralis, bestemt form | uppgifterna |
---|
Udtale | [upp-jifft] |
---|
-
oplysning, meddelelse, data
-
opgave, arbejde
eksempel
-
pensum, lektie, opgave
|