|
I alt 1503 ord
emendera verbum
| Infinitiv | emendera |
|---|
| Præsens | emenderar |
|---|
| Imperfektum | emenderade |
|---|
| Participium | emenderat/emenderad |
|---|
| Udtale | [e-mennd-era] |
|---|
| Sproglig herkomst | emendare, til mendum=fejl, mangel (jf.! Amendement) , latin |
|---|
-
rette; forbedre (fx om tekst i håndskrifter)
emeritus ubøjeligt adjektiv
-
emeritus
eksempel
-
En manlig pensionerad professor är en professor emeritus, en kvinnlig sådan kallas profesor emerita
En mandlig pensioneret professor er en professor emeritus, en kvindelig sådan kaldes professor emerita
emeritus substantiv
| Singularis, ubestemt form | emeritus |
|---|
| Singularis, bestemt form | emeritus |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | emeriti |
|---|
| Pluralis, bestemt form | emeritina |
|---|
| Udtale | [e-mer-it-uss] |
|---|
-
pensioneret professor/præst
(fag, profession og lign.)
emfas substantiv
| Singularis, ubestemt form | emfas |
|---|
| Singularis, bestemt form | emfasen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [emm-fas] |
|---|
| Se også | betoning, tonvikt |
|---|
| Sproglig herkomst | via fransk emphase fra græsk emphasis=udtrykskraft, egtl.=tydeliggørelse, af emphainein=synliggøre, fremvise, græsk |
|---|
-
emfase, stærk betoning, fremhævelse af sprogligt udtryk/sætningsled/stavelse
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
emfatisk adjektiv
| Grundform | emfatisk |
|---|
| Neutrum | emfatiskt |
|---|
| Pluralis | emfatiska |
|---|
| Udtale | [emm-fat-isk] |
|---|
| Synonym | eftertrycklig |
|---|
-
eftertrykkelig, særlig tydelig/virkningsfuld
emigrant substantiv
| Singularis, ubestemt form | emigrant |
|---|
| Singularis, bestemt form | emigranten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | emigranter |
|---|
| Pluralis, bestemt form | emigranterna |
|---|
| Udtale | [e-migr-annt] |
|---|
| Synonym | utvandrare |
|---|
| Se også | cirkulärmigrant , immigrant, invandrare |
|---|
| Sproglig herkomst | émigrant, præs. part. af émigrer, fransk |
|---|
-
emigrant, person der har forladt sit hjemland for at bo i et fremmed land, udvandrer
emigration substantiv
| Singularis, ubestemt form | emigration |
|---|
| Singularis, bestemt form | emigrationen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [e-migr-aschon] |
|---|
| Synonymer | emigrering, utvandring |
|---|
-
emigration, udvandring
|
