|
I alt 1496 ord
emfatisk adjektiv
| Grundform | emfatisk |
|---|
| Neutrum | emfatiskt |
|---|
| Pluralis | emfatiska |
|---|
| Udtale | [emm-fat-isk] |
|---|
| Synonym | eftertrycklig |
|---|
-
eftertrykkelig, særlig tydelig/virkningsfuld
emigrant substantiv
| Singularis, ubestemt form | emigrant |
|---|
| Singularis, bestemt form | emigranten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | emigranter |
|---|
| Pluralis, bestemt form | emigranterna |
|---|
| Udtale | [e-migr-annt] |
|---|
| Synonym | utvandrare |
|---|
| Se også | cirkulärmigrant , immigrant, invandrare |
|---|
| Sproglig herkomst | émigrant, præs. part. af émigrer, fransk |
|---|
-
emigrant, person der har forladt sit hjemland for at bo i et fremmed land, udvandrer
emigration substantiv
| Singularis, ubestemt form | emigration |
|---|
| Singularis, bestemt form | emigrationen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [e-migr-aschon] |
|---|
| Synonymer | emigrering, utvandring |
|---|
-
emigration, udvandring
emigrera verbum
| Infinitiv | emigrera |
|---|
| Præsens | emigrerar |
|---|
| Imperfektum | emigrerade |
|---|
| Participium | emigrerat/emigrerad |
|---|
| Udtale | [e-migr-era] |
|---|
| Synonym | utvandra |
|---|
| Sproglig herkomst | fra fransk émigrer=udvandre, af latin ex=fra og migrare=vandre, latin |
|---|
-
emigrere, rejse fra sit hjemland for at bosætte sig i et fremmed land
eksempel
-
Vilhelm Moberg har beskrivit hur det gick för några av de många, många svenskar som emigrerade till USA i slutet av 1800-talet (artonhundra-)
Se også immigrera
V.M. har beskrevet, hvordan det gik for nogle af de mange, mange svenskere, der udvandrede til USA i slutningen af 1800-tallet (V.M., forfatter, 1898-1973; Utvandrarserien 1949-59)
-
forsvinde, stikke af
(hverdagssprog/slang)
emigrering substantiv
| Singularis, ubestemt form | emigrering |
|---|
| Singularis, bestemt form | emigreringen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | emigreringar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | emigreringarna |
|---|
| Udtale | [e-migr-er-ing] |
|---|
| Synonymer | emigration, udvandring |
|---|
-
emigration, det at emigrere, udvandring
eminens substantiv
| Singularis, ubestemt form | eminens |
|---|
| Singularis, bestemt form | eminensen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | eminenser |
|---|
| Pluralis, bestemt form | eminenserna |
|---|
| Udtale | [e-min-enns] |
|---|
| Se også | kardinal |
|---|
| Sproglig herkomst | via fransk éminence fra latin eminentia, egtl.=det at rage frem, afledt af eminere=rage frem, latin |
|---|
-
eminence, titel for personer med høje embeder inden for den katolske kirke
eksempel
-
En Eminens, t.ex. Kardinal Richelieu, som titulerades Ers Eminens, känner vi till från "De tre musketörerna". En grå eminens däremot är en inflytelserik, men icke officiell rådgivare eller beslutsfattare
En eminence, fx Kardinal R., som blev tituleret Deres Eminence, kender vi fra "De Tre Musketerer". En grå eminence derimod er en indflydelsesrig, men uofficiel rådgiver eller beslutningstager (Betegnelsen grå eminence blev oprindeligt anvendt om en kapucinermunk i grå klædedragt der var politisk rådgiver og højre hånd for Kardinal Richelieu)
eminent adjektiv
| Grundform | eminent |
|---|
| Neutrum | eminent |
|---|
| Pluralis | eminenta |
|---|
| Udtale | [e-min-ennt] |
|---|
| Sproglig herkomst | af latin eminens og eminere=rage frem, fremtræde, latin |
|---|
-
eminent, fremragende, usædvanligt dygtig, fin, velegnet, som skiller sig ud som noget helt usædvanligt
eksempel
-
egentlig/betydningsfuld
emir substantiv
| Singularis, ubestemt form | emir |
|---|
| Singularis, bestemt form | emiren |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | emirer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | emirerna |
|---|
| Udtale | [emir] |
|---|
| Se også | kalif, shejk, sultan |
|---|
| Sproglig herkomst | amir=en der har magt til at befale (beslægtet med admiral), arabisk, yemenitisk m.m. |
|---|
-
emir, fyrste, overhoved for muslimsk/arabisk land/område
(fag, profession og lign.)
|
