|
I alt 132 ord
brandgrav substantiv
| Singularis, ubestemt form | brandgrav |
|---|
| Singularis, bestemt form | brandgraven |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | brandgravar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | brandgravarna |
|---|
| Udtale | [brannd-grav] |
|---|
-
oldtidsgrav med rester af brændt(e) lig
brandgul adjektiv
| Grundform | brandgul |
|---|
| Neutrum | brandgult |
|---|
| Pluralis | brandgula |
|---|
| Udtale | [brannd-gul] |
|---|
| Synonymer | orange, rödgul |
|---|
-
brandgul, knaldgul, orangefarvet
eksempel
-
Många insekter bär starka färger, typ brandgul eller blodröd, deras naturliga fiender vet då, att just dom insekterna är farliga
Mange insekter har stærke farver, fx brandgul (orangerød) eller blodrød, deres naturlige fjender ved straks, at det lige er dem der er farlige
brandhärd substantiv
| Singularis, ubestemt form | brandhärd |
|---|
| Singularis, bestemt form | brandhärden |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | brandhärdar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | brandhärdarna |
|---|
| Udtale | [brannd-härrd] |
|---|
| Synonym | eldhärd |
|---|
-
område hvorfra en brand kan brede sig, arnested
eksempel
-
Räddningspersonalen, som lokaliserade ett flertal brandhärdar i källaren, såg till att dom inte började brinna
Redningspersonalet (redningsmandskabet), der lokaliserede flere brandfarlige steder i kælderen, sørgede for at de ikke begyndte at brænde
brandhärdig adjektiv
| Grundform | brandhärdig |
|---|
| Neutrum | brandhärdigt |
|---|
| Pluralis | brandhärdiga |
|---|
| Udtale | [brannd-härrd-ig] |
|---|
| Se også | brandsäker |
|---|
-
i stand til at i et vist omfang modstå en brand
brandhärja verbum
| Infinitiv | brandhärja |
|---|
| Præsens | brandhärjar |
|---|
| Imperfektum | brandhärjade |
|---|
| Participium | brandhärjat/brandhärjad |
|---|
| Udtale | [brannd-härrja] |
|---|
-
brandhærge
eksempel
branding substantiv
| Singularis, ubestemt form | branding |
|---|
| Singularis, bestemt form | brandingen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [eng. udt.] |
|---|
-
branding, det at gøre et varemærke kendt og give det en bestemt identitet/profil ved målrettet annoncering/udarbejdelse af logoer m.m.
brandingenjör substantiv
| Singularis, ubestemt form | brandingenjör |
|---|
| Singularis, bestemt form | brandingenjören |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | brandingenjörer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | brandingenjörerna |
|---|
| Udtale | [brannd-insjenj-ör] |
|---|
-
brandinspektør, person der arbejder med brandsikkerhed
(fag, profession og lign.)
brandkatastrof substantiv
| Singularis, ubestemt form | brandkatastrof |
|---|
| Singularis, bestemt form | brandkatastrofen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | brandkatastrofer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | brandkatastroferna |
|---|
| Udtale | [brannd-kata-stråf] |
|---|
-
brandkatastrofe
|
