|
I alt 118 ord
anstalt substantiv
| Singularis, ubestemt form | anstalt |
|---|
| Singularis, bestemt form | anstalten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | anstalter |
|---|
| Pluralis, bestemt form | anstalterna |
|---|
| Udtale | [ann-stallt] |
|---|
-
indretning, anlæg, institution
eksempel
-
Ett av de fängelser som ska byggas ut i Sverige under de kommande åren är anstalten i Kumla
Et at de fængsler der skal bygges ud i S. i de kommende år er anstalten i K.
-
Helga är anstaltsbunden
Se også inrättning
H. er afhængig af institutionel pleje
-
A. är dömd till skyddstillsyn och anstaltsvård
A. er blevet dømt til specielt tilsyn og institutionsforvaring
-
foranstaltning
eksempel
-
Vidta anstalter
Træffe foranstaltninger
anstifta verbum
| Infinitiv | anstifta |
|---|
| Præsens | anstiftar |
|---|
| Imperfektum | anstiftade |
|---|
| Participium | anstiftat/anstiftad |
|---|
| Udtale | [ann-stiffta] |
|---|
-
anstifte
eksempel
-
Anstifta en komplott, anstifta mordbrand, anstifta oroligheter
Anstifte et komplot, anstifte mordbrand, anstifte uroligheder
anstiftan substantiv
| Singularis, ubestemt form | anstiftan |
|---|
| Singularis, bestemt form | anstiftan |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [ann-stifft-an] |
|---|
-
anstiftelse, forsætlig fremkaldelse/iværksættelse især af noget uønsket eller skadeligt
anstiftare substantiv
| Singularis, ubestemt form | anstiftare |
|---|
| anstiftaren/anstiftarn |
|---|
| anstiftare |
|---|
| anstiftarna |
|---|
| Udtale | [ann-stifft-are] |
|---|
-
anstifter, ophavsmand
eksempel
anstorma verbum
| Infinitiv | anstorma |
|---|
| Præsens | anstormar |
|---|
| Imperfektum | anstormade |
|---|
| Participium | anstormat |
|---|
| Udtale | [ann-stårrma] |
|---|
| Synonym | storma an |
|---|
-
storme frem, gennemføre et heftigt anfald (fx inden for sport)
-
bestorme
anstormning substantiv
| Singularis, ubestemt form | anstormning |
|---|
| Singularis, bestemt form | anstormningen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | anstormningar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | anstormningarna |
|---|
| Udtale | [ann-stårrm-ning] |
|---|
-
heftigt anfald/angreb, stormløb
anstruken adjektiv
| Grundform | anstruken |
|---|
| Neutrum | anstruket |
|---|
| Pluralis | anstrukna |
|---|
| Udtale | [ann-struken] |
|---|
-
som har et anstrøg af noget, præget af noget
-
med et anstrøg af uigennemskuelig (mistænkelig, tvivlsom) karakter
eksempel
|
