I alt 225 ord
framföra verbum
Infinitiv | framföra |
---|
Præsens | framför |
---|
Imperfektum | framförde |
---|
Participium | framfört/framförd |
---|
Udtale | [framm-föra] |
---|
-
fremføre (synspunkt, tak, hilsen m.m.)
-
opføre, spille
eksempel
-
køre (cykel, bil m.m.)
eksempel
framförande substantiv
Singularis, ubestemt form | framförande |
---|
Singularis, bestemt form | framförandet |
---|
Pluralis, ubestemt form | framföranden |
---|
Pluralis, bestemt form | framförandena |
---|
Udtale | [framm-för-ande] |
---|
-
opførelse (om teater, musik m.m.)
-
måden at foredrage/fremføre noget på
eksempel
-
Genom att förbereda dig väl och öva ditt framförande många gånger kan du träna upp din förmåga att tala inför en större publik
Hvis du forbereder dig ordentligt og øver dig i at fremføre det du vil sige mange gange, kan du blive god til at tale til et større publikum
framförhållning substantiv
Singularis, ubestemt form | framförhållning |
---|
Singularis, bestemt form | framförhållningen |
---|
Pluralis, ubestemt form | framförhållningar |
---|
Pluralis, bestemt form | framförhållningarna |
---|
Udtale | [framm-för-håll-ning] |
---|
-
forudberegning, (langtids)planlægning som tager hensyn til evt. fremtidige omstændigheder
eksempel
-
Precis framförhållning, svag framförhållning, viss framförhållning
Præcis forudberegning, svag (dårlig) forudberegning, vis forudberegning
-
Framförhållning betyder att man har planerat något i förtid, och då är man beredd på det mesta
Forudberegning betyder, at man har planlagt noget i forvejen, på den måde er man forberedt på lidt af hvert
-
fremsynethed, forudseenhed
-
sigte foran et mål i bevægelse for at kompensere for den tid det tager kuglen at nå målet
framförstående adjektiv
Grundform | framförstående |
---|
Neutrum | framförstående |
---|
Pluralis | framförstående |
---|
Udtale | [framm-för-stå-ennde] |
---|
-
foranstående
framförvarande adjektiv
Grundform | framförvarande |
---|
Neutrum | framförvarande |
---|
Pluralis | framförvarande |
---|
Udtale | [framm-för-var-ande] |
---|
-
den/det der er foran nogen/noget, forankørende, foranløbende m.m.
framgaffel substantiv
Singularis, ubestemt form | framgaffel |
---|
Singularis, bestemt form | framgaffeln |
---|
Pluralis, ubestemt form | framgafflar |
---|
Pluralis, bestemt form | framgafflarna |
---|
Udtale | [framm-gaffel] |
---|
-
forgaffel (på cykel, fokkemast m.m.)
eksempel
-
Förkromad framgaffel
Forkromet forgaffel
|