I alt 3372 ord
lavendel substantiv
Singularis, ubestemt form | lavendel |
---|
Singularis, bestemt form | lavendeln |
---|
Pluralis, ubestemt form | - |
---|
Pluralis, bestemt form | - |
---|
Udtale | [lav-enndell] |
---|
Sproglig herkomst | lavare=vaske (sig), latin |
---|
-
lavendel, en slags busk som almindeligvis har kraftig duft, grågrønne blade og blåviolette blomster
(botanik)
eksempel
-
tørret blomst/stængel fra lavendel
eksempel
-
Att koka te på de lila blommorna är rogivande.Teet har även en kramplösande effekt invärtes på mage och tarm. Lavendelte kan drickas i början av ett migränanfall för att i bästa fall hejda det
At lave te af de lilla blomster er beroligende.Teen har også en krampeløsnende effekt indvortes på mave og tarm. Lavendelte kan drikkes i begyndelsen af et migræneanfald i bedste fald for at stoppe det
lavendelblå adjektiv
Grundform | lavendelblå |
---|
Neutrum | lavendelblått |
---|
Pluralis | lavendelblåa |
---|
Udtale | [lav-enndel-blå] |
---|
-
lavendelblå
eksempel
lavera verbum
Infinitiv | lavera |
---|
Præsens | laverar |
---|
Imperfektum | laverade |
---|
Participium | laverat/laverad |
---|
Udtale | [lavera] |
---|
-
lavere, farvelægge v. hj. af en enkelt farve der fortyndes i forskellig grad så der fremkommer forskellige nuancer af farven, male på en tegning med tynd farve
eksempel
lavering substantiv
Singularis, ubestemt form | lavering |
---|
Singularis, bestemt form | laveringen |
---|
Pluralis, ubestemt form | laveringar |
---|
Pluralis, bestemt form | laveringarna |
---|
Udtale | [lav-ering] |
---|
Synonym | lavyr |
---|
-
lavering, billede som man frembringer ved at lavere med nuancer af den samme farve
lavett substantiv
Singularis, ubestemt form | lavett |
---|
Singularis, bestemt form | lavetten |
---|
Pluralis, ubestemt form | lavetter |
---|
Pluralis, bestemt form | lavetterna |
---|
Udtale | [lav-ett] |
---|
Sproglig herkomst | via tysk Lafette fra fransk l'affût, bestemt form af affût=underlag, stativ, fra tysk |
---|
-
(kanon)lavet, kraftigt, lavt stativ, vogn beregnet til at bære en kanon under brug/transport
(militær m.m.)
-
ørefigen, slag
(hverdagssprog/slang)
lavin substantiv
Singularis, ubestemt form | lavin |
---|
Singularis, bestemt form | lavinen |
---|
Pluralis, ubestemt form | laviner |
---|
Pluralis, bestemt form | lavinerna |
---|
Udtale | [lav-in] |
---|
Synonym | snöskred |
---|
Se også | slasklavin |
---|
Sproglig herkomst | Lawine, fra middelalderlatin lavina=jordskred (af latin labi=falde sammen, falde ned, glide), fra tysk |
---|
-
lavine, stor mængde sne/sten/jord der med stadig stigende fart styrter ned ad en bjergside (også i overført betydning)
eksempel
lavinartad adjektiv
Grundform | lavinartad |
---|
Neutrum | lavinartat |
---|
Pluralis | lavinartade |
---|
Udtale | [lav-in-art-add] |
---|
-
lavineartet, som en lavine, som sker hurtigt og ukontrolleret
eksempel
|