|
I alt 615 ord
avbytarbänk substantiv
| Singularis, ubestemt form | avbytarbänk |
|---|
| Singularis, bestemt form | avbytarbänken |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | avbytarbänkar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | avbytarbänkarna |
|---|
| Udtale | [av-byt-ar-bänk] |
|---|
-
reservebænk (i boldspil)
(sport, spil og leg)
eksempel
avbytare substantiv
| Singularis, ubestemt form | avbytare |
|---|
| Singularis, bestemt form | avbytaren/avbytarn |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | avbytare |
|---|
| Pluralis, bestemt form | avbytarna |
|---|
| Udtale | [av-byt-are] |
|---|
| Se også | ersättare, reserv |
|---|
-
reserve, afløser, vikar
eksempel
-
udskiftningsspiller, udskifter, afløser
(sport, spil og leg)
eksempel
-
Bertil är trött på att alltid vara avbytare och har nu bytt klubb
B. er træt af altid at være udskiftningsspiller, så nu har han skiftet klub
avbärare substantiv
| Singularis, ubestemt form | avbärare |
|---|
| Singularis, bestemt form | avbäraren/avbärarn |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | avbärare |
|---|
| Pluralis, bestemt form | avbärarna |
|---|
| Udtale | [av-bär-are] |
|---|
-
(lang) anordning der beskytter mod stød, påkørsel m.m. (især om bro, fartøj, bjergvæg)
(hjælpemidler, værktøj, maskiner m.m.)
avbärarräcke substantiv
| Singularis, ubestemt form | avbärarräcke |
|---|
| Singularis, bestemt form | avbärarräcket |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | avbärarräcken |
|---|
| Pluralis, bestemt form | avbärarräckena |
|---|
| Udtale | [av-bärar-räkke] |
|---|
-
autoværn
avbär(n)ing substantiv
| Singularis, ubestemt form | avbär(n)ing |
|---|
| Singularis, bestemt form | avbär(n)ingen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [av-bär(n)ing] |
|---|
-
det at beskytte skibe fra støde mod land eller mod andet skib
eksempel
avböja verbum
| Infinitiv | avböja |
|---|
| Præsens | avböjer |
|---|
| Imperfektum | avböjde |
|---|
| Participium | avböjt/avböjd |
|---|
| Udtale | [av-böjja] |
|---|
-
afslå, afvise, afværge, melde fra, sige nej tak
eksempel
avbön substantiv
| Singularis, ubestemt form | avbön |
|---|
| Singularis, bestemt form | avbönen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | avböner |
|---|
| Pluralis, bestemt form | avbönerna |
|---|
| Udtale | [av-bön] |
|---|
-
afbigt
avbörda sig verbum
| Infinitiv | avbörda sig |
|---|
| Præsens | avbördar sig |
|---|
| Imperfektum | avbördade sig |
|---|
| Participium | avbördat sig |
|---|
| Udtale | [av-börrda sej] |
|---|
| Se også | börda, påbörda |
|---|
-
befri, frigøre, lette sig for
|
