|
I alt 2812 ord
absolut adjektiv
| Grundform | absolut |
|---|
| Neutrum | absolut |
|---|
| Pluralis | absoluta |
|---|
| Udtale | [abb-sol-ut] |
|---|
| Se også | oeftergivlig, ovillkorlig |
|---|
| Sproglig herkomst | absolutus=fuldendt, perf. part. af absolvere=færdiggøre, fuldende, latin |
|---|
-
absolut, som er uden indskrænkning/forbehold/konkurrence, fuldstændig, fuldkommen, fuldendt
eksempel
-
absolut
(matematik, geometri, algebra m.m.)
absolut adverbium
-
absolut, afgjort, fuldstændigt, helt, sikkert, uvilkårligt m.m.
eksempel
absolutbelopp substantiv
| Singularis, ubestemt form | absolutbelopp |
|---|
| Singularis, bestemt form | absolutbeloppet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | absolutbelopp |
|---|
| Pluralis, bestemt form | absolutbeloppen |
|---|
| Udtale | [abb-sol-ut-be-låpp] |
|---|
-
absolut værdi, numerisk værdi
(matematik, geometri, algebra m.m.)
absolution substantiv
| Singularis, ubestemt form | absolution |
|---|
| Singularis, bestemt form | absolutionen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [ab-sol-uschon] |
|---|
| Synonym | syndaförlåtelse |
|---|
| Sproglig herkomst | absolutio, -onis (genitiv), af absolvere=løse fra, latin |
|---|
-
absolution, tilgivelse for en synd (syndsforladelse gives af præst på Guds vegne som del af det katolske skriftemål)
(religion, mytologi, folketro)
absolutism substantiv
| Singularis, ubestemt form | absolutism |
|---|
| Singularis, bestemt form | absolutinet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [abb-sol-ut-issm] |
|---|
-
absolutisme, styreform for (især) et monarki hvor al magt er samlet hos en person/højeste myndighed
-
den opfattelse at der findes absolutte sandheder/værdier
(filosofi)
absolutist substantiv
| Singularis, ubestemt form | absolutist |
|---|
| Singularis, bestemt form | absolutisten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | absolutister |
|---|
| Pluralis, bestemt form | absolutisterna |
|---|
| Udtale | [abb-sol-ut-isst] |
|---|
| Synonym | nykterist |
|---|
-
absolutist, 100% afholdsmand
absolvera verbum
| Infinitiv | absolvera |
|---|
| Præsens | absolverar |
|---|
| Imperfektum | absolverade |
|---|
| Participium | absolverat/absolverad |
|---|
| Udtale | [abb-sålv-era] |
|---|
| Se også | fullborda |
|---|
| Sproglig herkomst | absolvere=løse fra, latin |
|---|
-
absolvere, afslutte, fuldføre, aflægge eksamen i
-
give syndsforladelse, frikende for synd
(religion, mytologi, folketro)
|