I alt 2786 ord
absolut adjektiv
Grundform | absolut |
---|
Neutrum | absolut |
---|
Pluralis | absoluta |
---|
Udtale | [abb-sol-ut] |
---|
Se også | oeftergivlig, ovillkorlig |
---|
Sproglig herkomst | absolutus=fuldendt, perf. part. af absolvere=færdiggøre, fuldende, latin |
---|
-
absolut, som er uden indskrænkning/forbehold/konkurrence, fuldstændig, fuldkommen, fuldendt
eksempel
-
absolut
(matematik, geometri, algebra m.m.)
absolut adverbium
-
absolut, afgjort, fuldstændigt, helt, sikkert, uvilkårligt m.m.
eksempel
absolutbelopp substantiv
Singularis, ubestemt form | absolutbelopp |
---|
Singularis, bestemt form | absolutbeloppet |
---|
Pluralis, ubestemt form | absolutbelopp |
---|
Pluralis, bestemt form | absolutbeloppen |
---|
Udtale | [abb-sol-ut-be-låpp] |
---|
-
absolut værdi, numerisk værdi
(matematik, geometri, algebra m.m.)
absolution substantiv
Singularis, ubestemt form | absolution |
---|
Singularis, bestemt form | absolutionen |
---|
Pluralis, ubestemt form | - |
---|
Pluralis, bestemt form | - |
---|
Udtale | [ab-sol-uschon] |
---|
Synonym | syndaförlåtelse |
---|
Sproglig herkomst | absolutio, -onis (genitiv), af absolvere=løse fra, latin |
---|
-
absolution, tilgivelse for en synd (syndsforladelse gives af præst på Guds vegne som del af det katolske skriftemål)
(religion, mytologi, folketro)
absolutism substantiv
Singularis, ubestemt form | absolutism |
---|
Singularis, bestemt form | absolutinet |
---|
Pluralis, ubestemt form | - |
---|
Pluralis, bestemt form | - |
---|
Udtale | [abb-sol-ut-issm] |
---|
-
absolutisme, styreform for (især) et monarki hvor al magt er samlet hos en person/højeste myndighed
-
den opfattelse at der findes absolutte sandheder/værdier
(filosofi)
absolutist substantiv
Singularis, ubestemt form | absolutist |
---|
Singularis, bestemt form | absolutisten |
---|
Pluralis, ubestemt form | absolutister |
---|
Pluralis, bestemt form | absolutisterna |
---|
Udtale | [abb-sol-ut-isst] |
---|
Synonym | nykterist |
---|
-
absolutist, 100% afholdsmand
absolvera verbum
Infinitiv | absolvera |
---|
Præsens | absolverar |
---|
Imperfektum | absolverade |
---|
Participium | absolverat/absolverad |
---|
Udtale | [abb-sålv-era] |
---|
Se også | fullborda |
---|
Sproglig herkomst | absolvere=løse fra, latin |
---|
-
absolvere, afslutte, fuldføre, aflægge eksamen i
-
give syndsforladelse, frikende for synd
(religion, mytologi, folketro)
|