|
I alt 5459 ord
förveckling substantiv
| Singularis, ubestemt form | förveckling |
|---|
| Singularis, bestemt form | förvecklingen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | förvecklingar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | förvecklingarna |
|---|
| Udtale | [för-vekkl-ing] |
|---|
| Se også | komplikation |
|---|
-
forvikling, intrige, forvirring
eksempel
förverka verbum
| Infinitiv | förverka |
|---|
| Præsens | förverkar |
|---|
| Imperfektum | förverkade |
|---|
| Participium | förverkat/förverkad |
|---|
| Udtale | [för-värrka] |
|---|
-
forspilde, forøde, forskertse, sætte over styr
förverkande substantiv
| Singularis, ubestemt form | förverkande |
|---|
| Singularis, bestemt form | förverkandet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | förverkanden |
|---|
| Pluralis, bestemt form | förverkandena |
|---|
| Udtale | [för-värrk-ande] |
|---|
-
tab, fortabelse
eksempel
-
Förverkande av hyresrätten. Hyresrätten är förverkad om hyran är obetald 8 (åtta) dagar efter det som angetts som sista inbetalningsdag. Vräkning?
Tab af retten til at benytte sin bolig. Retten til at leje er sat over styr, hvis huslejen ikke er betalt 8 dage efter det der er angivet som sidste indbetalingsdag. Udsmidning?
förverkliga verbum
| Infinitiv | förverkliga |
|---|
| Præsens | förverkligar |
|---|
| Imperfektum | förverkligade |
|---|
| Participium | förverkligat/förverkligad |
|---|
| Udtale | [för-värrk-liga] |
|---|
-
gøre til virkelighed, realisere
förvildad adjektiv
| Grundform | förvildad |
|---|
| Neutrum | förvildat |
|---|
| Pluralis | förvildade |
|---|
| Udtale | [för-villd-add] |
|---|
-
forvildet, forvirret
eksempel
-
vildtvoksende
(botanik)
förvilla verbum
| Infinitiv | förvilla |
|---|
| Præsens | förvillar |
|---|
| Imperfektum | förvillade |
|---|
| Participium | förvillat/förvillad |
|---|
| Udtale | [för-villa] |
|---|
-
forvilde, vildlede
förvilla sig verbum
| Infinitiv | förvilla sig |
|---|
| Præsens | förvillar sig |
|---|
| Imperfektum | förvillade sig |
|---|
| Participium | förvillat sig |
|---|
| Udtale | [för-villa sej] |
|---|
-
fare vild
eksempel
förvirra verbum
| Infinitiv | förvirra |
|---|
| Præsens | förvirrar |
|---|
| Imperfektum | förvirrade |
|---|
| Participium | förvirrat/förvirrad |
|---|
| Udtale | [för-virra] |
|---|
| Se også | förbrylla, konfundera |
|---|
-
forvirre, gøre nogen forvirret
eksempel
|