|
I alt 1813 ord
indikation substantiv
| Singularis, ubestemt form | indikation |
|---|
| Singularis, bestemt form | indikationen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | indikationer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | indikationerna |
|---|
| Udtale | [inn-dik-aschon] |
|---|
| Se også | fingervisning |
|---|
-
indikation, tegn på noget
eksempel
-
Den ökade försäljningen är en indikation på att folk har fått det bättre
Det stigende salg er et tegn på at folk har fået det bedre
-
Klara indikationer, medicinska indikationer, vaga indikationer
Klare (tydelige) indikationer, medicinske indikationer, uklare indikationer
indikativ substantiv
| Singularis, ubestemt form | indikativ |
|---|
| Singularis, bestemt form | indikativen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | indikativer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | indikativerna |
|---|
| Udtale | [inn-dik-at-iv] |
|---|
| Se også | konjunktiv, modus, optativ |
|---|
| Sproglig herkomst | (modus) indicativus, af indicare=angive, bekendtgøre, latin |
|---|
-
indikativ. bøjningskategori (modus) af et verbum der bruges i almindelige sætninger/spørgsmål, verbets måde at udtrykke noget virkeligt (modsat konjunktiv)
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
indikator substantiv
| Singularis, ubestemt form | indikator |
|---|
| Singularis, bestemt form | indikatorn |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | indikatorer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | indikatorerna |
|---|
| Udtale | [inn-dik-at-or] |
|---|
| Se også | detektor |
|---|
-
indikator, middel/instrument som bruges til at vise eller måle hvordan noget forholder sig
indikera verbum
| Infinitiv | indikera |
|---|
| Præsens | indikerar |
|---|
| Imperfektum | indikerade |
|---|
| Participium | indikerat/indikerad |
|---|
| Udtale | [inn-dik-era] |
|---|
| Synonym | indicera |
|---|
| Sproglig herkomst | indicare=angive, latin |
|---|
-
indikere, motivere, angive, vise
eksempel
indirekt adjektiv
| Grundform | indirekt |
|---|
| Neutrum | indirekt |
|---|
| Pluralis | indirekta |
|---|
| Udtale | [inn-di-rekkt] |
|---|
-
indirekte, som finder sted/står i forbindelse med noget via mellemled, som sker ad omveje
-
som ikke udtrykkes direkte/som skal forstås af sammenhængen
indisk adjektiv
| Grundform | indisk |
|---|
| Neutrum | indiskt |
|---|
| Pluralis | indiska |
|---|
| Udtale | [innd-isk] |
|---|
-
indisk
eksempel
-
Indiskt te som kallas för chai är ett kraftigt te med kryddor. Det dricks med mjölk och socker
Indisk te, der kaldes for chai, er en kraftig te med krydderier. Den drikkes med mælk og sukker
-
Stapelvaran i det nordindiska köket är vete, medan ris är stapelvaran i det syd- och östindiska köket
Stabelvaren i det nordindiske køkken er hvede, mens ris er stabelvaren i det syd- og østindiske køkken
indiska substantiv
| Singularis, ubestemt form | indiska |
|---|
| Singularis, bestemt form | indiskan |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | indiskor |
|---|
| Pluralis, bestemt form | indiskorna |
|---|
| Udtale | [innd-iska] |
|---|
-
kvinde fra Indien
eksempel
-
Indiskorna (de indiska kvinnorna) har ofta ett märke i pannan. Detta märke är en utsmyckning som kallas bindi - det kan vara ett kastmärke
De indiske kvinder har ofte en plet i panden. Denne plet er en udsmykning der kaldes bindi - den kan også være et kastemærke
indiskret adjektiv
| Grundform | indiskret |
|---|
| Neutrum | indiskret |
|---|
| Pluralis | indiskreta |
|---|
| Udtale | [inn-dis-kret] |
|---|
| Se også | diskret |
|---|
-
indiskret, som snakker for meget/åbent om noget man ikke skulle snakke om
|
