I alt 645 ord
klyfta verbum
Infinitiv | klyfta |
---|
Præsens | klyftar |
---|
Imperfektum | klyftade |
---|
Participium | klyftat/klyftad |
---|
Udtale | [klyffta] |
---|
-
opdele i bidder
klyftig adjektiv
Grundform | klyftig |
---|
Neutrum | klyftigt |
---|
Pluralis | klyftiga |
---|
Udtale | [klyfft-ig] |
---|
Synonymer | klipsk, skarpsinnig |
---|
-
kløgtig, klog, skarpsindig
klyka substantiv
Singularis, ubestemt form | klyka |
---|
Singularis, bestemt form | klykan |
---|
Pluralis, ubestemt form | klykor |
---|
Pluralis, bestemt form | klykorna |
---|
Udtale | [klyka] |
---|
-
Y-formet del af gren, noget togrenet
eksempel
-
En slagruta i sin ursprungligaste form är en klyka, dvs. en trädklyka eller Y-formad grenklyka
En ønskekvist i sin mest oprindelige form er en Y-formet del af en gren
-
Räddningstjänsten fick rycka ut för att bända loss en sexårig pojke som under klättring fastnat med knäet i en trädklyka mellan två trädstammar
Redningstjenesten måtte rykke ud for at vride en seksårig dreng løs, hvis knæ havde sat sig fast i en gren mellem to træstammer under klatringen
-
mund
(hverdagssprog/slang)
klys substantiv
Singularis, ubestemt form | klys |
---|
Singularis, bestemt form | klyset |
---|
Pluralis, ubestemt form | - |
---|
Pluralis, bestemt form | - |
---|
Udtale | [klys] |
---|
-
klys, hul i et skibs side/bov hvorigennem et tov/en kæde kan passere ved fx fortøjning/ankring
(maritim, søfartsudtryk m.m.)
klyscha substantiv
Singularis, ubestemt form | klyscha |
---|
Singularis, bestemt form | klyschan |
---|
Pluralis, ubestemt form | klyschor |
---|
Pluralis, bestemt form | klyschorna |
---|
Udtale | [klyscha] |
---|
Sproglig herkomst | svensk dialektalt klysja; se kliché!, fra svensk |
---|
-
kliché, intetsigende frase, banalitet
eksempel
-
spytklat
klyschig adjektiv
Grundform | klyschig |
---|
Neutrum | klyschigt |
---|
Pluralis | klyschiga |
---|
Udtale | [klysch-ig] |
---|
-
klichéagtig, banal
eksempel
-
Guillous nya bok - tonen är överlägsen och tröttsamt klyschig enligt recensenten
G's nye bog - tonen er blæret och trættende banal ifølge anmelderen (Jan G., f. 1944, forf., samfundsdebattør)
klyva uregelmæssigt verbum
Infinitiv | klyva |
---|
Præsens | klyver |
---|
Imperfektum | klöv |
---|
Participium | kluvit/kluven/kluvet/kluvna |
---|
Udtale | [klyva] |
---|
-
kløve, flække, dele med kraftigt slag/hug
eksempel
-
spalte, dele
eksempel
særlige udtryk
-
Klyva atomer
Spalte atomer
-
Klyva näbb
Mundhugges
-
Klyva ord
Strides om ord
-
Tala med kluven tunga
Tale med to tunger
-
Kluven gom
Ganespalte
-
Kluven läpp (harmynthet)
Hareskår
-
Klyva sig
Spalte sig
|