|
I alt 5987 ord
kullvräkt adjektiv
| Grundform | kullvräkt |
|---|
| Neutrum | kullvräkt |
|---|
| Pluralis | kullvräkta |
|---|
| Udtale | [kull-vräkt] |
|---|
-
væltet (omkuld)
eksempel
-
På kyrkogården har åtta gravstenar blivit kullvräkta och skändats, bl.a. med diverse inskriptioner
På kirkegården er otte gravstene blevet væltet og skændet, bl.a. med diverse inskriptioner
kulm substantiv
| Singularis, ubestemt form | kulm |
|---|
| Singularis, bestemt form | kulmen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [kullm] |
|---|
-
aflejring fra stenkulsperioden, rund bakketop
(geologi, geografi m.m.)
kulmage substantiv
| Singularis, ubestemt form | kulmage |
|---|
| Singularis, bestemt form | kulmagen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | kulmagar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | kulmagarna |
|---|
| Udtale | [kul-mage] |
|---|
| Synonym | kulis |
|---|
-
topmave
(hverdagssprog/slang)
kulmen substantiv
| Singularis, ubestemt form | kulmen |
|---|
| Singularis, bestemt form | kulmen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [kullm-enn] |
|---|
| Se også | klimax |
|---|
| Sproglig herkomst | culmination, af culminer af latin culminare, afledt af latin culmen=bjergtop, højdepunkt, fransk |
|---|
-
kulmination, højdepunkt i et forløb/en udvikling, klimaks
eksempel
kulmination substantiv
| Singularis, ubestemt form | kulmination |
|---|
| Singularis, bestemt form | kulminationen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | kulminationer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | kulminationerna |
|---|
| Udtale | [kullm-in-aschon] |
|---|
| Se også | höjdpunkt, klimax |
|---|
-
kulmination, det at kulminere/nå højdepunktet i forløb/udvikling
kulminera verbum
| Infinitiv | kulminera |
|---|
| Præsens | kulminerar |
|---|
| Imperfektum | kulminerade |
|---|
| Participium | kulminerat/kulminerad |
|---|
| Udtale | [kullm-in-era] |
|---|
| Sproglig herkomst | culminare, afledt af culmen=bjergtop, højdepunkt, latin |
|---|
-
kulminere, nå højdepunktet i forløb/udvikling
eksempel
-
kulminere, nå det højeste/laveste punkt på sin bane på himmelkuglen
(astrologi, astronomi, kosmos, rummet, rumparlør)
kulna verbum
| Infinitiv | kulna |
|---|
| Præsens | kulnar |
|---|
| Imperfektum | kulnade |
|---|
| Participium | kulnat |
|---|
| Udtale | [kulna] |
|---|
-
blive mørkt/koldt/trist (om fx vejr)
eksempel
-
Nu när det kulnar är det bra att ha några spännande böcker på hyllan därhemma
Når nu vejret bliver koldt og trist, er det rart at ha' nogen spændende bøger på hylden derhjemme
|
