Sprogbro

tändare substantiv

1. tænder, lighter

tända till verbum

1. pludselig blive meget vred

tänder Se: tand

tändhatt substantiv

1. fænghætte, lille (metal)hylster med en tændsats, som ved påvirkning af slag/varme antænder sprængladningen (våben, sprængstof m.m.)

tändkulemotor substantiv

1. glødehovedmotor, råoliemotor, totaktsmotor

tändmedel substantiv

1. tændmiddel

tändning substantiv

1. tænding

tändningslås substantiv

1. tændingslås (fx til bil)