I alt 1721 ord
skilja sig verbum
Infinitiv | skilja sig |
---|
Præsens | skiljer sig |
---|
Imperfektum | skilde/skiljde sig |
---|
Participium | skilt/skiljt sig |
---|
Udtale | [schillja sej] |
---|
-
skilles, blive skilt
eksempel
-
være anderledes end nogen/noget
eksempel
-
Camilla, en skådespelerska som skiljer sig från mängden
C., en skuespiller(inde) der skiller sig ud fra mængden
skilja ut verbum
Infinitiv | skilja ut |
---|
Præsens | skiljer ut |
---|
Imperfektum | skilde/skiljde ut |
---|
Participium | skilt/skiljt/skild ut |
---|
Udtale | [schillja ut] |
---|
-
udvælge nogen/noget
eksempel
-
Skilja ut de bästa rockbanden, de bästa spelarna, de bästa sångarna
Udvælge de bedste rockbands, de bedste spillere, de bedste sangere
-
udskille, finde et emne frem ved at udelukke nogle andre
særlige udtryk
-
Skilja ut sig, profilera sig
Skille sig ud, adskille sig fra andre, være anderledes
-
Skilja ut ett ämne
Udskille et stof ved at fjerne andre
skilja åt verbum
Infinitiv | skilja åt |
---|
Præsens | skiljer åt |
---|
Imperfektum | skilde/skiljde åt |
---|
Participium | skilt/skiljt/skild åt |
---|
Udtale | [schillja åt] |
---|
Synonym | skilja åt |
---|
-
skille ad (fx fra hinanden)
eksempel
skilje substantiv
Singularis, ubestemt form | skilje |
---|
Singularis, bestemt form | skiljet |
---|
Pluralis, ubestemt form | skiljen |
---|
Pluralis, bestemt form | skiljena |
---|
Udtale | [schillje] |
---|
-
sorteringssted for flådet tømmer
(ældre udtryk)
skiljedom substantiv
Singularis, ubestemt form | skiljedom |
---|
Singularis, bestemt form | skiljedomen |
---|
Pluralis, ubestemt form | skiljedomar |
---|
Pluralis, bestemt form | skiljedomarna |
---|
Udtale | [schillje-doumm] |
---|
-
voldgift, voldgiftskendelse
(jura, lov og ret)
eksempel
-
Skiljedom är när en rättstvist avgörs av skiljedomare utan medverkan av allmän domstol
En voldgift er en retstvist, der afgøres af en voldgiftsmand uden bistand fra en domstol
-
Facklig och frivillig skiljedom
Faglig og frivillig voldgift
-
afgørelse af tvist mellem stater
(jura, lov og ret)
eksempel
skiljedomare substantiv
Singularis, ubestemt form | skiljedomare |
---|
Singularis, bestemt form | skiljedomaren/skiljedomarn |
---|
Pluralis, ubestemt form | skiljedomare |
---|
Pluralis, bestemt form | skiljedomarna |
---|
Udtale | [schillje-doumm-are] |
---|
Se også | skiljeman |
---|
-
voldgiftsmand, uafhængig person der i tilfælde af uenighed træffer afgørelse i en sag, evt. ved at mægle mellem de stridende parter
(jura, lov og ret)
eksempel
-
En tvist avgörs genom skiljedomare (skiljemän), nämnd eller domstol
En uenighed afgøres af voldgiftsmænd, nævn eller domstol
skiljedomsförfarande substantiv
Singularis, ubestemt form | skiljedomsförfarande |
---|
Singularis, bestemt form | skiljedomsförfarandet |
---|
Pluralis, ubestemt form | skiljedomsförfaranden |
---|
Pluralis, bestemt form | skiljedomsförfarandena |
---|
Udtale | [schillje-doumms-för-far-ande] |
---|
-
voldgiftsprocedure der afgøres ved domstol
(jura, lov og ret)
|