|
I alt 3344 ord
vantrivas verbum
| Infinitiv | vantrivas |
|---|
| Præsens | vantrivs |
|---|
| Imperfektum | vantrivdes |
|---|
| Participium | vantrivts |
|---|
| Udtale | [vantrivas] |
|---|
-
ikke trives, have det dårligt
eksempel
-
Monika vantrivs med sitt jobb i Gävle, hon vill ner till Stockholm
Monika trives ikke med sit arbejde i Gävle, hun vil til Stockholm ('upp' og 'ner' markerer beliggenheden i et aflangt Sverige)
vantrivsel substantiv
| Singularis, ubestemt form | vantrivsel |
|---|
| Singularis, bestemt form | vantrivseln |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [van-triv-sel] |
|---|
-
vantrivsel
vantro substantiv
| Singularis, ubestemt form | vantro |
|---|
| Singularis, bestemt form | vantron |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [van-trou] |
|---|
| Se også | misstro, otro |
|---|
-
vantro, manglende tro på/overbevisning om noget
-
afvisning af/tvivl på den sande (religiøse) tro
(religion, mytologi, folketro)
vantrogen adjektiv
| Grundform | vantrogen |
|---|
| Neutrum | vantrogent |
|---|
| Pluralis | vantrogena |
|---|
| Udtale | [van-trougen] |
|---|
| Se også | misstrogen |
|---|
-
vantro, som har svært ved at tro på en person, et løfte m.m.
vantspridare substantiv
| Singularis, ubestemt form | vantspridare |
|---|
| Singularis, bestemt form | vantspridaren/vantspridarn |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | vantspridare |
|---|
| Pluralis, bestemt form | vantspridarna |
|---|
| Udtale | [vannt-sprid-are] |
|---|
-
anordning på skib
(maritim, søfartsudtryk m.m.)
vanvett substantiv
| Singularis, ubestemt form | vanvett |
|---|
| Singularis, bestemt form | vanvettet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [van-vett] |
|---|
| Se også | vansinne |
|---|
-
vanvid
eksempel
-
Krigets vanvett är ett ohyggligt memento om vapnens snabba utveckling och allt större förödelsebringande makt
Krigens vanvid er et uhyggeligt memento om våbnenes hurtige udvikling og større og større totalt ødelæggende magt
vanvettig adjektiv
| Grundform | vanvettig |
|---|
| Neutrum | vanvettigt |
|---|
| Pluralis | vanvettiga |
|---|
| Udtale | [van-vett-ig] |
|---|
| Se også | huvudlös, vettlös |
|---|
-
vanvittig
vanvård substantiv
| Singularis, ubestemt form | vanvård |
|---|
| Singularis, bestemt form | vanvården |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [van-vård] |
|---|
| Se også | förfall, vanhävd |
|---|
-
vanrøgt, misrøgt
eksempel
|
