|
I alt 2070 ord
oftalmoskop substantiv
| Singularis, ubestemt form | oftalmoskop |
|---|
| Singularis, bestemt form | oftalmoskopet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | oftalmoskop |
|---|
| Pluralis, bestemt form | oftalmoskopen |
|---|
| Udtale | [offtal-mo-skåp] |
|---|
| Synonym | ögonspegel |
|---|
-
øje(n)spejl, instrument med rundt spejl med et hul i midten hvorigennem øjets indre kan iagttages
(hjælpemidler, værktøj, maskiner m.m.)
oftast-jobb substantiv
| Singularis, ubestemt form | oftast-jobb |
|---|
| Singularis, bestemt form | oftast-jobbet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | oftast-jobb |
|---|
| Pluralis, bestemt form | oftast-jobben |
|---|
| Udtale | [åfftasst-jåbb] |
|---|
-
ikke fast ansættelse
ofullbordad adjektiv
| Grundform | ofullbordad |
|---|
| Neutrum | ofullbordat |
|---|
| Pluralis | ofullbordade |
|---|
| Udtale | [o-full-bourd-add] |
|---|
-
ufuldbyrdet, ufuldendt, ufærdig
eksempel
-
Hilding Rosenberg, stor modernistisk kompositör, lämnade en del ofullbordade verk efter sig
H.R., en stor modernistisk komponist, eferlod sig flere ufuldendte værker (H.R., svensk musiker 1892-1985)
ofullgången adjektiv
| Grundform | ofullgången |
|---|
| Neutrum | ofullgånget |
|---|
| Pluralis | ofullgångna |
|---|
| Udtale | [o-full-gången] |
|---|
-
ufuldbåren
eksempel
-
Ett ofullgånget foster
Et ufuldbåre(n)t foster
-
ufærdig, umoden, uudviklet
ofullkomlig adjektiv
| Grundform | ofullkomlig |
|---|
| Neutrum | ofullkomligt |
|---|
| Pluralis | ofullkomliga |
|---|
| Udtale | [o-full-kåmm-lig] |
|---|
-
ufuldkommen, mangelfuld
ofullkomlighet substantiv
| Singularis, ubestemt form | ofullkomlighet |
|---|
| Singularis, bestemt form | ofullkomligheten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | ofullkomligheter |
|---|
| Pluralis, bestemt form | ofullkomligheterna |
|---|
| Udtale | [o-full-komm-li(g)-het] |
|---|
-
ofuldkommenhed, det ikke at være uden fejl/mangler, mangel, skavank
eksempel
-
Människans ofullkomlighet beror i synnerhet på ovetenhet (ovetskap), säger 1700-talets (sjuttonhundra-) franske filosof C. A. Helvétius
Menneskets ufuldkommenhed skyldes især dets uvidenhed, siger 1700-tallets franske filosof C. A. H.
ofullständig adjektiv
| Grundform | ofullständig |
|---|
| Neutrum | ofullständigt |
|---|
| Pluralis | ofullständiga |
|---|
| Udtale | [o-full-stännd-ig] |
|---|
-
ufuldstændig
|