|
I alt 4521 ord
tvingande adjektiv
| Grundform | tvingande |
|---|
| Neutrum | tvingande |
|---|
| Pluralis | tvingande |
|---|
| Udtale | [tving-annde] |
|---|
-
tvingende, usvigelig
tvinga på uregelmæssigt verbum
| Infinitiv | tvinga på |
|---|
| Præsens | tvingar på |
|---|
| Imperfektum | tvingade/tvang på |
|---|
| Participium | tvingat/tvungit/tvingad/tvunget/tvungna på |
|---|
| Synonym | påtvinga |
|---|
-
påtvinge
eksempel
-
Min vän ville inte tvinga på mej pengarna, men han visste att jag behöver dom
Min ven ville ikke tvinge mig til at tage imod pengene, men han vidste at jeg har brug for dem
tvinga sig uregelmæssigt verbum
| Infinitiv | tvinga sig |
|---|
| Præsens | tvingar sig |
|---|
| Imperfektum | tvingade/tvang sig |
|---|
| Participium | tvingat sig |
|---|
| Udtale | [tvinga sej] |
|---|
-
tvinge sig
eksempel
tvinga till sig adjektiv
| Grundform | tvinga till sig |
|---|
| Neutrum | tvingat till sig |
|---|
| Pluralis | tvingaa till sig |
|---|
| Udtale | [tvinga till sej] |
|---|
| Synonym | tilltvinga sig |
|---|
-
tiltvinge sig
tvist substantiv
| Singularis, ubestemt form | tvist |
|---|
| Singularis, bestemt form | tvisten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | tvister |
|---|
| Pluralis, bestemt form | tvisterna |
|---|
| Udtale | [tvisst] |
|---|
-
tvist, åben uoverensstemmelse/konflikt, ofte i form af en retssag/længerevarende meningsudveksling, strid, kontrovers
tvista verbum
| Infinitiv | tvista |
|---|
| Præsens | tvistar |
|---|
| Imperfektum | tvistade |
|---|
| Participium | tvistat |
|---|
| Udtale | [tvissta] |
|---|
-
strides, blive uenig, diskutere
tvistefråga substantiv
| Singularis, ubestemt form | tvistefråga |
|---|
| Singularis, bestemt form | tvistefrågan |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | tvistefrågor |
|---|
| Pluralis, bestemt form | tvistefrågorna |
|---|
| Udtale | [tvisste-fråga] |
|---|
-
stridsspørgsmål
eksempel
|
