|
I alt 6034 ord
kooperativ substantiv
| Singularis, ubestemt form | kooperativ |
|---|
| Singularis, bestemt form | kooperativet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | kooperativ |
|---|
| Pluralis, bestemt form | kooperativen |
|---|
| Udtale | [ko-op-er-at-iv] |
|---|
-
kooperativ, samvirke
eksempel
-
Bönderna i våra kooperativ i Vietnam får lära sig om hållbart jordbruk och utbildning i affärsutveckling. Stöd går också till arbetet för ökad jämställdhet i kooperativen
Bønderne i vore kooperativer i V. lærer om holdbart landbrug og uddannelse i forretningsførelse. Arbejdet for øget lighed i kooperativerne bliver også støttet
kooperatör substantiv
| Singularis, ubestemt form | kooperatör |
|---|
| Singularis, bestemt form | kooperatören |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | kooperatörer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | kooperatörerna |
|---|
| Udtale | [ko-op-er-at-ör] |
|---|
-
person i ledende stilling i en kooperativ forening
(fag, profession og lign.)
kooperera verbum
| Infinitiv | kooperera |
|---|
| Præsens | koopererar |
|---|
| Imperfektum | koopererade |
|---|
| Participium | koopererat/koopererad |
|---|
| Udtale | [ko-op-er-era] |
|---|
-
samvirke, samarbejde, kooperere (ikke så almindeligt)
koordinat substantiv
| Singularis, ubestemt form | koordinat |
|---|
| Singularis, bestemt form | koordinaten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | koordinater |
|---|
| Pluralis, bestemt form | koordinaterna |
|---|
| Udtale | [ko-orrd-in-at] |
|---|
| Sproglig herkomst | fra middelalderlatin coordinatus, af con-=med og perf. part. af ordinare=ordne, latin |
|---|
-
koordinat, talværdi som sammen med andre tilsvarende talværdier angiver et bestemt punkts beliggenhed i et koordinatsystem (ofte pluralis)
(matematik, geometri, algebra m.m.)
koordinataxel substantiv
| Singularis, ubestemt form | koordinataxel |
|---|
| Singularis, bestemt form | koordinataxeln |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | koordinataxlar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | koordinataxlarna |
|---|
| Udtale | [ko-orrd-in-at-akksel] |
|---|
-
koordinatakse
(matematik, geometri, algebra m.m.)
koordination substantiv
| Singularis, ubestemt form | koordination |
|---|
| Singularis, bestemt form | koordinationen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | koordinationer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | koordinationerna |
|---|
| Udtale | [ko-orrd-in-aschon] |
|---|
| Synonym | samordning |
|---|
-
koordination, koordinering, samordning
eksempel
-
evne til at koordinere sine kropsbevægelser
koordinationsförmåga substantiv
| Singularis, ubestemt form | koordinationsförmåga |
|---|
| Singularis, bestemt form | koordinationsförmågan |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [ko-orrd-in-aschons-för-måga] |
|---|
-
koordinationsevne, koordination, koordinering, evnen til at koordinere kroppens bevægelser
koordinationsrubbning substantiv
| Singularis, ubestemt form | koordinationsrubbning |
|---|
| Singularis, bestemt form | koordinationsrubbningen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | koordinationsrubbningar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | koordinationsrubbningarna |
|---|
| Udtale | [ko-orrd-in-aschons-rubb-ning] |
|---|
-
koordinationsforstyrrelse
(sygdom, helse, lægevidenskab, medicin m.m.)
|
