I alt 3520 ord
häva verbum
Infinitiv | häva |
---|
Præsens | häver |
---|
Imperfektum | hävde |
---|
Participium | hävt/hävd |
---|
Udtale | [häva] |
---|
Se også | jäsa, svullna, ta ut |
---|
False friend | Dette ord kan let misforstås, eller betyder ikke det samme på svensk som på dansk. |
---|
-
hæve, hive, løfte
eksempel
-
ophæve, stoppe
eksempel
særlige udtryk
-
Häva i sig
Fylde sig med noget, bælge i sig
-
Häva sig
Bølge, rulle, svulme
-
Häva upp sin röst; Häva upp ett skrik
Hæve (opløfte) stemmen, begynde at tale, skrige m.m.
hävarm substantiv
Singularis, ubestemt form | hävarm |
---|
Singularis, bestemt form | hävarmen |
---|
Pluralis, ubestemt form | hävarmar |
---|
Pluralis, bestemt form | hävarmarna |
---|
-
arm på en løftestang
häva ur sig verbum
Infinitiv | häva ur sig |
---|
Præsens | hävar ur sig |
---|
Imperfektum | hävade ur sig |
---|
Participium | hävat ur sig |
---|
Udtale | [häva ur sej] |
---|
-
brokke sig/give luft for noget, udtale sig heftigt og uhæmmet, udslynge, kritisere
hävd substantiv
Singularis, ubestemt form | hävd |
---|
Singularis, bestemt form | hävden |
---|
Pluralis, ubestemt form | hävder |
---|
Pluralis, bestemt form | hävderna |
---|
Udtale | [hävvd] |
---|
-
hævd, tradition
eksempel
-
god stand, fx om jord
særlige udtryk
-
Gå till hävderna
Gå over i historien (noget som alle vil kunne huske i lang tid)
-
Av hävd
Af tradition, pr. tradition
-
Urminnes hävd
Alderstidshævd (så lang tilbage i tiden som nogen kan huske)
hävda verbum
Infinitiv | hävda |
---|
Præsens | hävdar |
---|
Imperfektum | hävdade |
---|
Participium | hävdat/hävdad |
---|
Udtale | [hävvda] |
---|
-
holde i hævd, pleje
-
hævde, gøre gældende, sige at noget er sandt
eksempel
-
forsvare noget, holde (i) stand
eksempel
hävda sig verbum
Infinitiv | hävda sig |
---|
Præsens | hävdar sig |
---|
Imperfektum | hävdade sig |
---|
Participium | hävdat sig |
---|
Udtale | [hävvda sej] |
---|
-
prale, demonstrere at man er en vigtig person
eksempel
-
klare sig godt og få samme gode resultater som andre
eksempel
hävdvunnen adjektiv
-
hævdvunden, som man har fået rettighed til ved hævd, som efterhånden har fået fortrinsstilling/blevet almindeligt accepteret, som gælder
(jura, lov og ret)
eksempel
hävert substantiv
Singularis, ubestemt form | hävert |
---|
Singularis, bestemt form | häverten |
---|
Pluralis, ubestemt form | hävertar |
---|
Pluralis, bestemt form | hävertarna |
---|
-
hævert
|