|
I alt 5986 ord
konnotation substantiv
| Singularis, ubestemt form | konnotation |
|---|
| Singularis, bestemt form | konnotationen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | konnotationer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | konnotationerna |
|---|
| Udtale | [konn-not-aschon] |
|---|
| Se også | denotation, extension |
|---|
| Sproglig herkomst | fra middelalderlatin connotatio (genitiv -onis)=anmærkning, afledt af connotare, latin |
|---|
-
konnotation, bibetydningsnuance
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Alla ord har en grundbetydelse, en denotation. En hel del ord har också en bibetydelse, en konnotation
Alle ord har en grundbetydning, en denotation. En hel del ord har også en bibetydning, en konnotation
konnässör substantiv
| Singularis, ubestemt form | konnässör |
|---|
| Singularis, bestemt form | konnässören |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | konnässörer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | konnässörerna |
|---|
| Udtale | [konn-näs-ör] |
|---|
| Se også | expert, förståsigpåare, kännare |
|---|
-
kender, person der har et dybere kendskab til noget (fx kunst, mad)
eksempel
-
En konnässör är till skillnad från en allätare kräsmagad. Vad som helst är inte gott nog!
En kender er til forskel fra en, der spiser alt, kræsen. Hvad som helst er ikke godt nok!
konossement substantiv
| Singularis, ubestemt form | konossement |
|---|
| Singularis, bestemt form | konossementet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | konossement |
|---|
| Pluralis, bestemt form | konossementen |
|---|
| Udtale | [konosse-mennt] |
|---|
| Synonym | fraktsedel |
|---|
| Sproglig herkomst | connoissement, fransk |
|---|
-
konnossement, dokument for lastet gods hvori skibsføreren kvitterer for godset/forpligter sig til at levere til rette modtager
konprick substantiv
| Singularis, ubestemt form | konprick |
|---|
| Singularis, bestemt form | konpricken |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | konprickar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | konprickarna |
|---|
| Udtale | [kon-prikk] |
|---|
-
sømærke med spids top
(maritim, søfartsudtryk m.m.)
konsekration substantiv
| Singularis, ubestemt form | konsekration |
|---|
| Singularis, bestemt form | konsekrationen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | konsekrationer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | konsekrationerna |
|---|
| Udtale | [konn-sekr-aschon] |
|---|
| Se også | ordination |
|---|
-
konsekration, indvielse af brød og vin ved den hellige nadver
(religion, mytologi, folketro)
konsekutiv adjektiv
| Grundform | konsekutiv |
|---|
| Neutrum | konsekutivt |
|---|
| Pluralis | konsekutiva |
|---|
| Udtale | [konn-sek-ut-iv, konn-sek-ut-iv] |
|---|
-
konsekutiv, som følger efter hinanden
-
som udtrykker at noget følger
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
En konsekutiv bisats inleds normalt med subjunktionen så att, exempelvis: Ställ dig här så att du ser bättre!
Se også följdsats
En konsekutiv bisætning indledes normalt med konjunktionen 'så att', eksempelvis: Stil dig her, så ser du bedre!
konsekvens substantiv
| Singularis, ubestemt form | konsekvens |
|---|
| Singularis, bestemt form | konsekvensen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | konsekvenser |
|---|
| Pluralis, bestemt form | konsekvenserna |
|---|
| Udtale | [konn-sekv-enns] |
|---|
-
konsekvens, følge
eksempel
-
Långtgående konsekvenser, naturliga konsekvenser, ödesdigra konsekvenser
Langtrækkende konsekvenser, naturlige konsekvenser, skæbnesvangre konsekvenser
-
det at noget er følgerigtigt
eksempel
konsekvent adjektiv
| Grundform | konsekvent |
|---|
| Neutrum | konsekvent |
|---|
| Pluralis | konsekventa |
|---|
| Udtale | [konn-sekv-ennt] |
|---|
| Synonymer | följdenlig, följdriktig |
|---|
| Se også | principfast |
|---|
| Sproglig herkomst | consequens, præs. part. af verbet consequi=følge, latin |
|---|
-
konsekvent, principfast, som altid/i en konkret situation handler i overensstemmelse med bestemte principper/generelle holdninger (om person)
-
som er i nøje overensstemmelse med en bestemt fremgangsmåde/bestemte principper m.m. (om handling, forhold m.m.)
-
som sker hele tiden uden nogen ændring
eksempel
|
