|
I alt 5985 ord
konjaksgrogg substantiv
| Singularis, ubestemt form | konjaksgrogg |
|---|
| Singularis, bestemt form | konjaksgroggen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | konjaksgroggar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | konjaksgroggarna |
|---|
| Udtale | [kånnj-akks-grågg] |
|---|
-
cognac(s)grog, kognaksgrog
eksempel
-
Från min barndom minns jag farfar där han satt på kvällarna med sin konjaksgrogg, en hederlig gammaldags grogg - konjak blandad med sockerdricka
Fra min barndom husker jeg farfar, hvor han sad om aftenen med sin kognaksgrog, en hæderlig gammeldags grog tilsat kognak og sød sodavand
konjakskupa substantiv
| Singularis, ubestemt form | konjakskupa |
|---|
| Singularis, bestemt form | konjakskupan |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | konjakskupor |
|---|
| Pluralis, bestemt form | konjakskuporna |
|---|
| Udtale | [kånnj-akks-kupa] |
|---|
| Synonym | konjaksglas |
|---|
-
cognac(s)glas, konjaksglas
eksempel
konjektur substantiv
| Singularis, ubestemt form | konjektur |
|---|
| Singularis, bestemt form | konjekturen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | konjekturer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | konjekturerna |
|---|
| Udtale | [kon-jekkt-ur] |
|---|
| Sproglig herkomst | (af lat. conjectura, af latin conjicere, formode, latin |
|---|
-
konjektur, velbegrundet gæt, formodning, gisning
(filosofi)
konjugation substantiv
| Singularis, ubestemt form | konjugation |
|---|
| Singularis, bestemt form | konjugationen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | konjugationer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | konjugationerna |
|---|
| Udtale | [konn-jugg-aschon] |
|---|
| Se også | böjning, deklination |
|---|
-
konjugation/bøjning (af fx verber)
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Om jag ska böja ett italienskt verb i presens singularis, säger jag t.ex.: parlo, parli, parla efter 1sta konjugationen
Hvis jeg skal bøje et italiensk verbum (udsagnsord) i præsens singularis (nutid i ental) siger jeg fx parlo, parli, parla efter 1. konjugation
konjunktion substantiv
| Singularis, ubestemt form | konjunktion |
|---|
| Singularis, bestemt form | konjunktionen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | konjunktioner |
|---|
| Pluralis, bestemt form | konjunktionerna |
|---|
| Udtale | [kon-junkschon] |
|---|
| Sproglig herkomst | conjunctio=forbindelse, af conjungere=forbinde, latin |
|---|
-
konjunktion, bindeord mellem ord/sætningsled/sætninger
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
De vanligaste svenska konjunktionerna är 'att' och 'och'
Se også fogeord, subjunktion
De mest almindelige svenske konjunktioner er 'att' og 'och'
-
himmellegemers position i forhold til hinanden (modsat opposition)
(astrologi, astronomi, kosmos, rummet, rumparlør)
-
logisk forhold mellem to størrelser A og B, hvor udtrykket 'A og B' gælder
konjunktiv substantiv
| Singularis, ubestemt form | konjunktiv |
|---|
| Singularis, bestemt form | konjunktiven |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | konjunktiver |
|---|
| Pluralis, bestemt form | konjunktiverna |
|---|
| Udtale | [kånn-jungt-iv] |
|---|
| Se også | indikativ, modus, optativ |
|---|
| Sproglig herkomst | (modus) conjunctivus, af conjungere=forbinde, latin |
|---|
-
konjunktiv, verbets måde at udtrykke noget muligt/tænkeligt/ønskeligt m.m. (modsat indikativ)
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
konjunktur substantiv
| Singularis, ubestemt form | konjunktur |
|---|
| Singularis, bestemt form | konjunkturen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | konjunkturer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | konjunkturerna |
|---|
| Udtale | [konn-jungt-ur] |
|---|
| Sproglig herkomst | fra nylatin conjunctura, afledt af latin conjungere=forbinde, latin |
|---|
-
konjunktur, samlet mængde af varierende/til dels vilkårlige forhold og omstændigheder
eksempel
-
konjunktur mhp en vis vare/branche
-
bruges i overført betydning på ikke-økonomiske områder
eksempel
|
