|
I alt 3881 ord
prononcera verbum
| Infinitiv | prononcera |
|---|
| Præsens | prononcerar |
|---|
| Imperfektum | prononcerade |
|---|
| Participium | prononcerat/prononcerad |
|---|
| Udtale | [pro-nons-era, pro-nongs-era] |
|---|
| Se også | uttala |
|---|
-
prononcere, udtale, markere
eksempel
propaganda substantiv
| Singularis, ubestemt form | propaganda |
|---|
| Singularis, bestemt form | propagandan |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [pro-pag-annda] |
|---|
| Sproglig herkomst | propagare=forplante ved podning, stiklinger m.m., udbrede, latin |
|---|
-
propaganda, information, ofte usand/ensidig, som udspredes for at påvirke andre til at tænke/mene/føle/gøre noget bestemt
eksempel
-
Syftet med propaganda handlar för det mesta om att förändra en attityd - att övertala någon. Idag vet vi att det är oerhört svårt
Formålet med propaganda handler for det meste om at forandre holdninger - at overtale nogen. I dag ved vi, at det er uhyre svært
propagandistisk adjektiv
| Grundform | propagandistisk |
|---|
| Neutrum | propagandistiskt |
|---|
| Pluralis | propagandistiska |
|---|
| Udtale | [pro-pag-and-ist-isk] |
|---|
-
propagandistisk, som anses for at være propaganda
eksempel
propagera verbum
| Infinitiv | propagera |
|---|
| Præsens | propagerar |
|---|
| Imperfektum | propagerade |
|---|
| Participium | propagerat |
|---|
| Udtale | [pro-pag-era] |
|---|
| Sproglig herkomst | propagare=forplante ved podning, stiklinger m.m., udbrede , latin |
|---|
-
propagere, propagandere, gøre propaganda for
eksempel
-
få til at fremkomme, udbrede, tilskynde til, skaffe fremgang for
propedeutisk adjektiv
| Grundform | propedeutisk |
|---|
| Neutrum | propedeutiskt |
|---|
| Pluralis | propedeutiska |
|---|
-
propædeutisk, forberedende, forberedelses-
propeller substantiv
| Singularis, ubestemt form | propeller |
|---|
| Singularis, bestemt form | propellern |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | propellrar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | propellrarna |
|---|
| Udtale | [pro-peller] |
|---|
| Sproglig herkomst | propeller, afledt af verbet propel=drive frem (fra latin propellere, af pro- og pellere=drive, slå), engelsk |
|---|
-
propel, (skibs)skrue propeller, genstand af fx metal bestående af vingeformede blade som udgår radiært fra en kegle- eller cylinderformet del med et nav i midten
(hjælpemidler, værktøj, maskiner m.m.)
eksempel
-
Värmlänningen John Ericsson uppfann propellern
J. E. fra Värmland opfandt propellen (J.E. 1803-89, svensk-amerikansk opfinder og ingeniør)
-
Piloten slog sönder propellern när han tränade landning
Piloten ødelagde propellen, mens han trænede landing
proper adjektiv
| Grundform | proper |
|---|
| Neutrum | propert |
|---|
| Pluralis | propra |
|---|
| Udtale | [pråper] |
|---|
| Sproglig herkomst | propre=egen, pæn, proper, af latin proprius=egen, fransk |
|---|
-
sirlig, pæn, sober, ren, renlig
|
