|
I alt 11159 ord
skattskriva uregelmæssigt verbum
| Infinitiv | skattskriva |
|---|
| Præsens | skattskriver |
|---|
| Imperfektum | skattskrev |
|---|
| Participium | skattskrivit/skattskriven/skattskrivet/skattskrivna |
|---|
| Udtale | [skatt-skriva] |
|---|
-
sætte i skat
eksempel
-
Hur beskattas min pensionsförsäkring om jag är skattskriven i ett annat land?
Hvordan bliver min pensionsforsikring beskattet, hvis jeg betaler skat i et andet land?
-
opføre på skattelisen, skrive i mandtal
(ældre udtryk)
skattskyldig adjektiv
| Grundform | skattskyldig |
|---|
| Neutrum | skattskyldigt |
|---|
| Pluralis | skattskyldiga |
|---|
| Udtale | [skatt-schylld-ig] |
|---|
| Synonym | |
|---|
| Se også | skattepliktig |
|---|
-
skattepligtig
skattsökare substantiv
| Singularis, ubestemt form | skattsökare |
|---|
| Singularis, bestemt form | skattsökaren |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | skattsökare |
|---|
| Pluralis, bestemt form | skattsökarna |
|---|
| Udtale | [skatt-sökare] |
|---|
-
skattesøger, skattegraver, skattejæger
skav substantiv
| Singularis, ubestemt form | skav |
|---|
| Singularis, bestemt form | skavet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [skav] |
|---|
| Synonym | skavning |
|---|
-
gnaven, gnavsår (mest i sammensætninger)
-
noget der er skåret i fine strimler (fx vildtkød) (mest i sammensætninger)
eksempel
skava verbum
| Infinitiv | skava |
|---|
| Præsens | skaver |
|---|
| Imperfektum | skavde |
|---|
| Participium | skavt/skavd |
|---|
| Udtale | [skava] |
|---|
-
skave, gnave, gnide (mod)
eksempel
-
Nya vinterstövlar kan skava (man kan få skoskav av nya vinterstövlar)
Se også gnida, nöta
Nye vinterstøvler gi'r en måske vabler
-
Roddbåten skaver mot bryggan
Robåden gnider mod broen
-
bruges i overført betydning
eksempel
-
gnubbe/skrabe væk
eksempel
-
Målaren försökte skava bort (undan) den vita färgen för att se om hen kunde upptäcka den ursprungliga färgen
Se også skrapa
Maleren prøvede på at skrabe den hvide farve væk, for at se om man kunne opdage den oprindelige farve
skavank substantiv
| Singularis, ubestemt form | skavank |
|---|
| Singularis, bestemt form | skavanken |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | skavanker |
|---|
| Pluralis, bestemt form | skavankerna |
|---|
| Udtale | [skavangk] |
|---|
| Sproglig herkomst | vist fra nedertysk schrawank=hån, skramme, af uvis oprindelse, plattysk |
|---|
-
skavank, (mindre) fejl/utilstrækkelighed, mangel ved en ting/et forhold, skade
skavfötters adverbium
-
ved siden af hinanden med fødderne ved hinandens hoveder
skavning substantiv
| Singularis, ubestemt form | skavning |
|---|
| Singularis, bestemt form | skavningen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | skavningar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | skavningarna |
|---|
| Udtale | [skav-ning] |
|---|
| Synonym | gnav |
|---|
-
gnavsår (mest i sammensætninger)
|
