I alt 3518 ord
hämmande substantiv
Singularis, ubestemt form | hämmande |
---|
Singularis, bestemt form | hämmandet |
---|
Pluralis, ubestemt form | - |
---|
Pluralis, bestemt form | - |
---|
Udtale | [hämm-ande] |
---|
-
hæmning, blokering
hämna verbum
Infinitiv | hämna |
---|
Præsens | hämnar |
---|
Imperfektum | hämnade |
---|
Participium | hämnat/hämnad |
---|
Udtale | [hämmna] |
---|
Se også | hämnas, vedergälla |
---|
-
hævne, straffe nogen
eksempel
hämnare substantiv
Singularis, ubestemt form | hämnare |
---|
| hämnaren/hämnarn |
---|
| hämnare |
---|
| hämnarna |
---|
Udtale | [hämmn-are] |
---|
-
hævner
eksempel
hämna sig verbum
Infinitiv | hämna sig |
---|
Præsens | hämnar sig |
---|
Imperfektum | hämnade sig |
---|
Participium | hämnat sig |
---|
Udtale | [hämmna sej] |
---|
Synonym | hämnas |
---|
-
hævne sig
eksempel
-
Man ska inte överanstränga sig, det hämnar sig
Man skal ikke overanstrenge sig, det hævner sig
-
Hjalmar hämnade sig på sina kollegor för, i hans tycke, lidna oförrätter
H. hævnade sig på sine kollegaer for, efter hans mening, tålte uretfærdigheder
hämnd substantiv
Singularis, ubestemt form | hämnd |
---|
Singularis, bestemt form | hämnden |
---|
Pluralis, ubestemt form | - |
---|
Pluralis, bestemt form | - |
---|
Udtale | [hämmd] |
---|
Se også | repressalie, straff, vedergällning |
---|
-
hævn
sammensatte udtryk
-
blodshämnd; självhämnd; släkthämnd
blodhævn; selvhævn; slægtshævn
-
hämndakt; hämndaktion; hämndattack
hævnakt; hævnaktion; hævnangreb
hämndaktion substantiv
Singularis, ubestemt form | hämndaktion |
---|
Singularis, bestemt form | hämndaktionen |
---|
Pluralis, ubestemt form | hämndaktioner |
---|
Pluralis, bestemt form | hämndaktionerna |
---|
Udtale | [hämmd-akkschon] |
---|
-
hævnaktion, hævnakt, handling der har til formål at hævne noget
hämndgirig adjektiv
Grundform | hämndgirig |
---|
Neutrum | hämndgirigt |
---|
Pluralis | hämndgiriga |
---|
Udtale | [hämmd-jir-ig] |
---|
-
hævngerrig, hævnlysten, hævntørstig, ivrig efter at få hævn
|