|
I alt 11178 ord
skallmätning substantiv
| Singularis, ubestemt form | skallmätning |
|---|
| Singularis, bestemt form | skallmätningen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | skallmätningar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | skallmätningarna |
|---|
| Udtale | [skall-mät-ning] |
|---|
| Synonym | frenologi |
|---|
| Se også | kortskallig, långskallig, tornedaling |
|---|
-
frenologi, det at man kan måle kraniets form og derfra kan slutte sig til nogens karakter/egenskaber
eksempel
-
Skallmätning pågick fortfarande på 1950-talet och syftet var att reda ut skillnader mellan olika raser och skydda den egna rasens särart. Enligt den ariska rasteorin räknades finnar, samer och tornedalingar till den mindre värdefulla östbalttiska rasen
Måling af kranier foregik stadigvæk i 1950erne, og formålet var at finde frem til forskellene mellem forskellige racer og beskytte den egne races særart. Iflg. den ariske racesteori regnedes finner, samer og tornedalinger til den mindre værdifulde østbaltiske race
skallning substantiv
| Singularis, ubestemt form | skallning |
|---|
| Singularis, bestemt form | skallningen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | skallningar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | skallningarna |
|---|
| Udtale | [skall-ning] |
|---|
-
skalle, hårdt stød med panden mod en anden persons pande
skallra substantiv
| Singularis, ubestemt form | skallra |
|---|
| Singularis, bestemt form | skallran |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | skallror |
|---|
| Pluralis, bestemt form | skallrorna |
|---|
| Udtale | [skallra] |
|---|
-
rangle
(sport, spil og leg)
skallra verbum
| Infinitiv | skallra |
|---|
| Præsens | skallrar |
|---|
| Imperfektum | skallrade |
|---|
| Participium | skallrat |
|---|
| Udtale | [skallra] |
|---|
-
klapre, klirre, rasle
eksempel
-
Flaskorna i cykelkorgen skallrade mot varandra
Flaskerne i cykelkurven raslede mod hinanden, klirrede
skalm substantiv
| Singularis, ubestemt form | skalm |
|---|
| Singularis, bestemt form | skalmen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | skalmar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | skalmarna |
|---|
| Udtale | [skallm] |
|---|
| Se også | skänkel |
|---|
-
rørlig/skaftlignende del på (mindre) genstand (arm, stang m.m.)
eksempel
skalmeja substantiv
| Singularis, ubestemt form | skalmeja |
|---|
| Singularis, bestemt form | skalmejan |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | skalmejor |
|---|
| Pluralis, bestemt form | skalmejorna |
|---|
| Udtale | [skallmejja] |
|---|
| Synonym | krumhorn |
|---|
| Se også | oboe |
|---|
-
blæseinstrument af træ
(ældre udtryk)
eksempel
-
Skalmejan är ett folkligt blåsinstrument. Den har ett munstycke som påminner om oboens
Se også krumhorn, säckpipa
Skalmejen er folkeligt blæseinstrument. Den har et mundstykke der minder om oboens
-
orgelstemme, rørstemme, tunge-(lingual-)stemme
(musik, instrument m.m.)
skalp substantiv
| Singularis, ubestemt form | skalp |
|---|
| Singularis, bestemt form | skalpen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | skalper |
|---|
| Pluralis, bestemt form | skalperna |
|---|
| Udtale | [skallp] |
|---|
| Synonym | huvudsvål |
|---|
| Sproglig herkomst | via engelsk scalp fra gammeldansk scalp=sværdskede, til en rod med betydningen skære, kløve huden (med hår) på den øverste del af menneskets hoved, fx skåret af en dræbt fjende og brugt som bevis eller sejrstrofæ , fra engelsk |
|---|
-
hovedbund, den øverste del af menneskets hoved, fx skåret af en dræbt fjende/brugt som bevis eller sejrstrofæ
(anatomi m.m.)
-
huden (med hår) på den øverste del af menneskets hoved (også i overført betydning)
eksempel
|
