I alt 2786 ord
avveckling substantiv
Singularis, ubestemt form | avveckling |
---|
Singularis, bestemt form | avvecklingen |
---|
Pluralis, ubestemt form | avvecklingar |
---|
Pluralis, bestemt form | avvecklingarna |
---|
Udtale | [av-vekkl-ing] |
---|
-
afvikling
eksempel
avverka verbum
Infinitiv | avverka |
---|
Præsens | avverkar |
---|
Imperfektum | avverkade |
---|
Participium | avverkat/avverkad |
---|
Udtale | [av-värka] |
---|
-
afslutte, gennemføre
eksempel
-
fælde, hugge træer ned
eksempel
avverkning substantiv
Singularis, ubestemt form | avverkning |
---|
Singularis, bestemt form | avverkningen |
---|
Pluralis, ubestemt form | avverkningar |
---|
Pluralis, bestemt form | avverkningarna |
---|
Udtale | [av-värk-ning] |
---|
-
(træ)fældning, skovhugst
-
også om mængden af fældede træer
sammensatte udtryk
-
kalavverkning; plockavverkning; sökavverkning
skovningsudtryk, om erhvervsmæssig fældning af træer i skove
avvika uregelmæssigt verbum
Infinitiv | avvika |
---|
Præsens | avviker |
---|
Imperfektum | avvek |
---|
Participium | avvikt/avvikit/avviken/avvikta/avvikna |
---|
Udtale | [av-vika] |
---|
Synonym | vika av |
---|
-
være anderledes end andre
eksempel
-
flygte
eksempel
-
Två farliga interner avvek från Kumla på förmiddagen
Se også rymma, smita
To farlige indsatte flygtede fra K. i formiddags (K. er et fængsel)
-
forlade kursen, ændre retning
eksempel
avvikande adjektiv
Grundform | avvikande |
---|
Neutrum | avvikande |
---|
Pluralis | avvikande |
---|
Udtale | [av-vik-ande] |
---|
Se også | olik, skiljaktig |
---|
-
afvigende, som er forskellig, anderledes m.m.
eksempel
-
Ellinor har alltid en avvikande mening
E. mener altid noget andet, noget modsat
-
Avvikande tidtabeller under helgdagar och skollov
Anderledes køreplan i weekenderne og i skoleferier
avvikande substantiv
Singularis, ubestemt form | avvikande |
---|
Singularis, bestemt form | avvikandet |
---|
Pluralis, ubestemt form | avvikanden |
---|
Pluralis, bestemt form | avvikandena |
---|
Udtale | [av-vik-ande] |
---|
-
flugt m.m.
eksempel
avvikare substantiv
Singularis, ubestemt form | avvikare |
---|
Singularis, bestemt form | avvikaren/avvikarn |
---|
Pluralis, ubestemt form | avvikare |
---|
Pluralis, bestemt form | avvikarna |
---|
Udtale | [av-vik-are] |
---|
-
afviger, person der i sin adfærd/holdning afviger fra det normale/alment anerkendte
(hverdagssprog/slang)
eksempel
|