I alt 309 ord
skräll substantiv
Singularis, ubestemt form | skräll |
---|
Singularis, bestemt form | skrällen |
---|
Pluralis, ubestemt form | skrällar |
---|
Pluralis, bestemt form | skrällarna |
---|
Udtale | [skräll] |
---|
-
skrald, pludselig brag, knald
eksempel
-
Brickan föll i golvet med en ordentlig skräll
Se også brak, krasch
Bakken faldt på gulvet med et ordentligt brag
-
chok, krak, sammenbrud, noget der holder op med at fungere
eksempel
-
En stor skräll då man insåg att alla tillgångarna var borta
Et stort chok, da man indså at alle aktiver var væk
-
sensation, noget uventet (fx i sport)
skrälla verbum
Infinitiv | skrälla |
---|
Præsens | skräller |
---|
Imperfektum | skrällde |
---|
Participium | skrällt |
---|
Udtale | [skrälla] |
---|
-
skralde, brage, skratte, larme
eksempel
-
afstedkomme noget sensationelt/uventet
(sport, spil og leg)
eksempel
skrälldus substantiv
Singularis, ubestemt form | skrälldus |
---|
Singularis, bestemt form | skrälldusen |
---|
Pluralis, ubestemt form | skrällduser |
---|
Pluralis, bestemt form | skrällduserna |
---|
Udtale | [skräll-dus] |
---|
Synonym | hop |
---|
-
stor mængde, bunke, rub og stub
eksempel
-
Gud, va' Egon är skrytsam, han satt bara där och räknade upp en hel skrälldus med framstående personer i sin släkt
Gud, hvor E. dog praler, han sad bare der og opremsede en hel stribe af fremstående personer i sin familie
-
sinkadus
skrälle substantiv
Singularis, ubestemt form | skrälle |
---|
Singularis, bestemt form | skrället |
---|
Pluralis, ubestemt form | skrällen |
---|
Pluralis, bestemt form | skrällena |
---|
Udtale | [skrälle] |
---|
-
noget gammelt, grimt og nedslidt (fx om bil)
-
gammelt skrog (noget nedsættende om personer)
eksempel
skrällig adjektiv
Grundform | skrällig |
---|
Neutrum | skrälligt |
---|
Pluralis | skrälliga |
---|
Udtale | [skräll-ig] |
---|
-
som larmer
eksempel
-
Varm korv, skrällig musik, folkliv - vilken härlig lördagskväll!
Varme pølser (pølser fra pølsevognen), høj musik, folkeliv - sikke en dejlig lørdag aften!
-
skrøbelig, dårlig, i stykker
skrämma verbum
Infinitiv | skrämma |
---|
Præsens | skrämmer |
---|
Imperfektum | skrämde |
---|
Participium | skrämt/skrämd |
---|
Udtale | [skrämma] |
---|
Se også | förskräcka, skärra |
---|
-
skræmme nogen, intimidere
eksempel
særlige udtryk
-
Skrämma någon från vettet, skrämma livet ur någon
Skræmme nogen fra vid og sans, skræmme livet af nogen
skrämmande adjektiv
Grundform | skrämmande |
---|
Neutrum | skrämmande |
---|
Pluralis | skrämmande |
---|
Udtale | [skrämm-ande] |
---|
-
skræmmende
eksempel
|