I alt 3852 ord
presidera verbum
Infinitiv | presidera |
---|
Præsens | presiderar |
---|
Imperfektum | presiderade |
---|
Participium | presiderat |
---|
Udtale | [pre-si-dera] |
---|
Sproglig herkomst | praesidere=sidde foran, have forsædet, af præ- og sedere=sidde, latin |
---|
-
præsidere, være formand/ordførende for, være leder af
presidium substantiv
Singularis, ubestemt form | presidium |
---|
Singularis bestemt form | presidiet |
---|
Pluralis ubestemt form | presidier |
---|
Pluralis, bestemt form | presidierna |
---|
Udtale | [pre-sidi-umm] |
---|
Sproglig herkomst | fra latin praesidium egtl.=forsæde, latin |
---|
-
præsidium, formandskab, gruppe af (valgte) personer der har det overordnede ansvar/varetager den daglige ledelse (om institution, organisation m.m.)
eksempel
-
Nu ska frågan diskuteras i Europaparlamentes presidium (presidieledamöterna ska diskutera frågan)
Nu skal spørgsmålet diskuteres i E., medlemmerne af E. skal drøfte spørgsmålet
preskribera verbum
Infinitiv | preskribera |
---|
Præsens | preskribera |
---|
Imperfektum | preskriberdes |
---|
Participium | preskriberts |
---|
Udtale | [pre-skrib-era] |
---|
Sproglig herkomst | præscribere=skrive foran på, tage forbehold, erklære en fordring for ugyldig, latin |
---|
-
'præskribere', blive forældet, erklære for ugyldig pga overskridelse
(jura, lov og ret)
eksempel
preskription substantiv
Singularis, ubestemt form | preskription |
---|
Singularis, bestemt form | preskriptionen |
---|
Pluralis, ubestemt form | preskriptioner |
---|
Pluralis, bestemt form | preskriptionerna |
---|
Udtale | [pre-skripschon] |
---|
-
det at noget efterhånden bliver for gammelt/derfor ubrugeligt/utidssvarende
-
forældelse, det at et krav/sagsanlæg ikke fremsættes i rette tid til at være retsgyldigt
(jura, lov og ret)
preskriptionstid substantiv
Singularis, ubestemt form | preskriptionstid |
---|
Singularis, bestemt form | preskriptionstiden |
---|
Pluralis, ubestemt form | preskriptionstider |
---|
Pluralis, bestemt form | preskriptionstiderna |
---|
Udtale | [pre-skrip-schons-tid] |
---|
-
tidsperiode som skal forløbe før man kan henlægge en forbrydelse
(jura, lov og ret)
preskriptiv adjektiv
Grundform | preskriptiv |
---|
Neutrum | preskriptivt |
---|
Pluralis | preskriptiva |
---|
Udtale | [pre-skript-iv] |
---|
Sproglig herkomst | praescribere, af præ- og scribere=skrive, latin |
---|
-
præskriptiv, normativ, som foreskriver en bestemt norm/regel. Begrebet handler i bredeste forstand, om det der bør gøres og/eller 'det der stræbes efter', rettesnor
press substantiv
Singularis, ubestemt form | press |
---|
Singularis, bestemt form | pressen |
---|
Pluralis, ubestemt form | pressar |
---|
Pluralis, bestemt form | pressarna |
---|
Udtale | [press] |
---|
-
presse, presser, maskine/redskab til sammenpresning eller formgivning af materialer/genstande, eller til udvinding af saft/olie
(hjælpemidler, værktøj, maskiner m.m.)
eksempel
-
pres, tryk (mest singularis)
eksempel
-
trykpresse
eksempel
-
Veckotidningen går i press på fredagar
Ugeavisen bliver trykt om fredagen
-
Sverige är ett av få länder med socialdemokratisk press
S. er et af få lande med en socialdemokratisk presse
press substantiv
Singularis, ubestemt form | press |
---|
Singularis, bestemt form | pressen |
---|
Pluralis, ubestemt form | - |
---|
Pluralis, bestemt form | - |
---|
Udtale | [press] |
---|
-
presse
eksempel
-
aviskritik
eksempel
-
også om visse journalister
eksempel
|