|
I alt 2812 ord
avkorta verbum
| Infinitiv | avkorta |
|---|
| Præsens | avkortar |
|---|
| Imperfektum | avkortade |
|---|
| Participium | avkortat/avkortad |
|---|
| Udtale | [av-kårrta] |
|---|
| Synonym | korta |
|---|
| Se også | förkorta |
|---|
-
afkorte (almindeligvis om noget konkret)
eksempel
-
Avkorta en kjol, avkorta kön, avkorta studietiden
Gøre en nederdel kortere, gøre køen kortere, afkorte studietiden
avkortning substantiv
| Singularis, ubestemt form | avkortning |
|---|
| Singularis, bestemt form | avkortningen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | avkortningar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | avkortningarna |
|---|
| Udtale | [av-kårrt-ning] |
|---|
-
afkortning, forkortelse
-
helt/delvist bortfald af pålignet skat
-
forkortelse (af brøk)
(matematik, geometri, algebra m.m.)
avkragad adjektiv
| Grundform | avkragad |
|---|
| Neutrum | avkragat |
|---|
| Pluralis | avkragade |
|---|
| Udtale | [av-krag-add] |
|---|
| Se også | krage |
|---|
-
som er uden krave
(religion, mytologi, folketro)
eksempel
-
Avkragade präster är präster som inte vill eller får vara präster i Svenska kyrkan längre. Fenomenet kallas för avkragning
Præster uden krave er præster der ikke vil eller må længere være præster i Den Svenske Kirke. Fænomenet kaldes for 'avkragning' (det at man ikke må bære sin præstekrave)
avkriminalisera verbum
| Infinitiv | avkriminalisera |
|---|
| Præsens | avkriminaliserar |
|---|
| Imperfektum | avkriminaliserade |
|---|
| Participium | avkriminaliserat/avkriminaliserad |
|---|
| Udtale | [av-krimm-inn-all-is-era] |
|---|
-
afkriminalisere
eksempel
-
Snatteri har avkriminaliserats, eftersom det är effektivare att istället införa skadestånd, avgifter eller vitesföreläggande
Rapseri er blevt afkriminaliseret, eftersom det er mere effektivt at i stedet indføre skadeserstatning, afgifter eller bødetilkendegivelse
avkristna verbum
| Infinitiv | avkristna |
|---|
| Præsens | avkristnar |
|---|
| Imperfektum | avkristnade |
|---|
| Participium | avkristnat/avkristnad |
|---|
| Udtale | [av-krisst-na] |
|---|
-
afkristne, vende bort fra/gøre uinteresseret i den kristne tro
(religion, mytologi, folketro)
avkrok substantiv
| Singularis, ubestemt form | avkrok |
|---|
| Singularis, bestemt form | avkroken |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | avkrokar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | avkrokarna |
|---|
| Udtale | [av-krok] |
|---|
| Se også | obygd |
|---|
-
afkrog, afsides beliggende sted, verdens ende
eksempel
-
Jag träffar sällan kusin Erika, hon bor nu i en avkrok i Härjedalen
Jeg ser sjældent kusine E., hun bor nu i en afkrog af H. (H., landskab beliggende i Norrland, tæt ved Norge)
avkräva verbum
| Infinitiv | avkräva |
|---|
| Præsens | avkräver |
|---|
| Imperfektum | avkrävde |
|---|
| Participium | avkrävt/avkrävd |
|---|
| Udtale | [av-kräva] |
|---|
| Se også | avfordra |
|---|
-
afkræve
eksempel
avkunna verbum
| Infinitiv | avkunna |
|---|
| Præsens | avkunnar |
|---|
| Imperfektum | avkunnade |
|---|
| Participium | avkunnat/avkunnad |
|---|
| Udtale | [av-kunna] |
|---|
| Se også | förkunna, kungöra, tillkännage |
|---|
-
kundgøre, officielt meddele, afsige
|
