|
I alt 615 ord
avklinga verbum
| Infinitiv | avklinga |
|---|
| Præsens | avklingar |
|---|
| Imperfektum | avklingade |
|---|
| Participium | avklingat/avklingad |
|---|
| Udtale | [av-klinga] |
|---|
| Synonym | klinga av |
|---|
-
gradvist mindske i styrke
eksempel
avkläda uregelmæssigt verbum
| Infinitiv | avkläda |
|---|
| Præsens | avkläder/avklär |
|---|
| Imperfektum | avklädde |
|---|
| Participium | avklätt/avklädd |
|---|
| Udtale | [av-kläda] |
|---|
-
fjerne, frigøre for (noget unødvendigt)
eksempel
avkläda sig verbum
| Infinitiv | avkläda sig |
|---|
| Præsens | avkläder/avklär sig |
|---|
| Imperfektum | avklädde sig |
|---|
| Participium | avklätt sig |
|---|
| Udtale | [av-kläda sej] |
|---|
| Synonymer | avklä sig, klä av sig |
|---|
| Se også | klä |
|---|
-
afføre sig, klæde sig af
avklädd adjektiv
| Grundform | avklädd |
|---|
| Neutrum | avklätt |
|---|
| Pluralis | avklädda |
|---|
| Udtale | [av-klädd] |
|---|
-
afklædt
avklädning substantiv
| Singularis, ubestemt form | avklädning |
|---|
| Singularis, bestemt form | avklädningen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | avklädningar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | avklädningarna |
|---|
| Udtale | [av-kläd-ning] |
|---|
-
afklædning, det at klæde nogen/sig selv af
eksempel
avklädningsrum substantiv
| Singularis, ubestemt form | avklädningsrum |
|---|
| Singularis, bestemt form | avklädningsrummet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | avklädningsrum |
|---|
| Pluralis, bestemt form | avklädningsrummen |
|---|
| Udtale | [av-kläd-nings-rumm] |
|---|
-
afklædningsrum
avklä sig verbum
| Infinitiv | avklä sig |
|---|
| Præsens | avklär sig |
|---|
| Imperfektum | avklädde sig |
|---|
| Participium | avklätt sig |
|---|
| Udtale | [av-klä sej] |
|---|
| Synonymer | avkläda sig, klä av sig |
|---|
| Se også | klä |
|---|
-
afføre sig, klæde sig af
eksempel
-
En bröllopsgäst spillde sås på bruden så hon hastigt och lustigt fick avklä sig hela bröllopsstassen
En bryllupsgæst spildte sovs på bruden, og hun var pludseligt og uventet nødt til at afføre sig hele brudeudstyret
avknoppa verbum
| Infinitiv | avknoppa |
|---|
| Præsens | avknoppar |
|---|
| Imperfektum | avknoppade |
|---|
| Participium | avknoppat/avknoppad |
|---|
| Udtale | [av-knåppa] |
|---|
| Synonym | knoppa av |
|---|
| Sproglig herkomst | spin off, fra engelsk |
|---|
-
knopskyde, give ophav til nye forekomster af noget, vokse/udvides ved at noget skiller sig ud
eksempel
|
