|
I alt 4553 ord
toppenkille substantiv
| Singularis, ubestemt form | toppenkille |
|---|
| Singularis, bestemt form | toppenkillen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | toppenkillar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | toppenkillarna |
|---|
| Udtale | [tåpp-en-kille] |
|---|
| Se også | toppentjej |
|---|
-
meget flot, sympatisk ung mand
toppentjej substantiv
| Singularis, ubestemt form | toppentjej |
|---|
| Singularis, bestemt form | toppentjejen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | toppentjejer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | toppentjejerna |
|---|
| Udtale | [tåpp-en-tjejj] |
|---|
| Synonymer | toppenbrud, toppsnäcka |
|---|
| Se også | toppenkille |
|---|
-
meget flot ung kvinde
toppfart adjektiv
| Grundform | toppfart |
|---|
| Neutrum | toppfartt |
|---|
| Pluralis | toppfarta |
|---|
| Udtale | [tåpp-fart] |
|---|
| Se også | marschfart |
|---|
-
tophastighed
toppform substantiv
| Singularis, ubestemt form | toppform |
|---|
| Singularis, bestemt form | toppformen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | toppformer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | toppformerna |
|---|
| Udtale | [tåpp-fårrm] |
|---|
| Synonym | topptrim |
|---|
-
topform, bedst mulig fysiske tilstand
toppformig adjektiv
| Grundform | toppformig |
|---|
| Neutrum | toppformigt |
|---|
| Pluralis | toppformiga |
|---|
| Udtale | [tåpp-fårrm-ig] |
|---|
| Synonym | toppig |
|---|
-
topformet, toppet
toppförhandlare substantiv
| Singularis, ubestemt form | toppförhandlare |
|---|
| Singularis, bestemt form | toppförhandlaren/toppforhandlarn |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | toppförhandlare |
|---|
| Pluralis, bestemt form | toppförhandlarna |
|---|
| Udtale | [tåpp-för-handl-are] |
|---|
-
topforhandler
(fag, profession og lign.)
topphemlig adjektiv
| Grundform | topphemlig |
|---|
| Neutrum | topphemligt |
|---|
| Pluralis | topphemliga |
|---|
| Udtale | [tåpp-hemm-lig] |
|---|
-
tophemmelig, som fx er forbeholdt en begrænset gruppe af højtstående/særligt indviede personer
topphugga uregelmæssigt verbum
| Infinitiv | topphugga |
|---|
| Præsens | topphugger |
|---|
| Imperfektum | topphögg |
|---|
| Participium | topphuggit/topphuggen/topphugget/topphuggna |
|---|
| Udtale | [tåpp-hugga] |
|---|
-
hugge toppen af noget (fx træ)
-
få de bedste/fornemste/øverste medlemmer af en gruppe til at træde tilbage/forsvinde m.m.
eksempel
-
Vid Stockholms blodbad blev toppen af den svenska adeln kappet af (den topphöggs, halshöggs)
Se også blodbad
Ved S's blodbad blev flere fremstående medlemmer af den svenske adel halshugget (S's blodbad 1520)
|
