|
I alt 5998 ord
knottrig adjektiv
| Grundform | knottrig |
|---|
| Neutrum | knottrigt |
|---|
| Pluralis | knottriga |
|---|
| Udtale | [knåttr-ig] |
|---|
| Se også | skrovlig |
|---|
-
nopret
eksempel
-
knudret, ujævn, med en overflade der er tæt besat med små ujævnheder
know-how ubøjeligt substantiv
-
knowhow
eksempel
-
Sverige säljer know-how till Japan i företagsamhet. De japanska skolbarnen ska lära sig att ta initiativ, uppträda och debattera
S. sælger knowhow til J. i foretagsomhed. De japanske skolebørn skal lære at tage initiativer, optræde og debattere
knubbig adjektiv
| Grundform | knubbig |
|---|
| Neutrum | knubbigt |
|---|
| Pluralis | knubbiga |
|---|
| Udtale | [knubb-ig] |
|---|
-
buttet
eksempel
-
Slangorden knubbis, knubbluns och knubbo refererar till personer som är knubbiga
Slangord for buttede personer
knubbsäl substantiv
| Singularis, ubestemt form | knubbsäl |
|---|
| Singularis, bestemt form | knubbsälen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | knubbsälar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | knubbsälarna |
|---|
| Udtale | [knubb-säl] |
|---|
-
spættet sæl
(zoologi)
knuda substantiv
| Singularis, ubestemt form | knuda |
|---|
| Singularis, bestemt form | knudan |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | knudor |
|---|
| Pluralis, bestemt form | knudorna |
|---|
| Udtale | [knuda] |
|---|
| Sproglig herkomst | skånsk |
|---|
-
knude
-
bule, hævelse m.m.
-
omgang kulde
knuff substantiv
| Singularis, ubestemt form | knuff |
|---|
| Singularis, bestemt form | knuffen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | knuffar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | knuffarna |
|---|
| Udtale | [knuff] |
|---|
-
puf, skub, stød
eksempel
knuffa verbum
| Infinitiv | knuffa |
|---|
| Præsens | knuffar |
|---|
| Imperfektum | knuffade |
|---|
| Participium | knuffat/knuffad |
|---|
| Udtale | [knuffa] |
|---|
| Synonym | skuffa |
|---|
-
skubbe (ofte med 'fram, omkull, undan')
eksempel
-
Lärarvikarien knuffade in Martina i ett hörn och kysste henne
Lærervikaren skubbede M. ind i et hjørne og kyssede hende
-
Barnen lekte och knuffade omkull varandra på gräsmattan
Børnene legede og skubbede til hinanden, så de faldt om på græsplænen
knuffas verbum
| Infinitiv | knuffas |
|---|
| Præsens | knuffas |
|---|
| Imperfektum | knuffades |
|---|
| Participium | knuffats |
|---|
| Udtale | [knuff-as] |
|---|
-
skubbe til hinanden, puffes
eksempel
-
Sluta knuffas!
Hold op med at skubbe!
|
