|
I alt 5991 ord
knatting substantiv
| Singularis, ubestemt form | knatting |
|---|
| Singularis, bestemt form | knattingen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | knattingar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | knattingarna |
|---|
| Udtale | [knatt-ing] |
|---|
-
barn, en ikke ret høj person
(hverdagssprog/slang)
eksempel
-
När vi var knattingar spelade vi fotboll på ängen utanför vårt hus (knattefotbol)
Da vi var små drenge, spillede vi fodbold på engen uden for vores hus
-
lille flaske spiritus
(hverdagssprog/slang)
knattra verbum
| Infinitiv | knattra |
|---|
| Præsens | knattrar |
|---|
| Imperfektum | knattrade |
|---|
| Participium | knattrat |
|---|
| Udtale | [knattra] |
|---|
-
knalde, smælde, knitre, klapre (hård, regelmæssig lyd)
eksempel
-
Bomberna föll och kulsprutorna knattrade
Bomberne faldt og maskingeværerne knaldede
-
Ackompanjerad av förvånade blickar knattrade jag ivrigt och hårt på min skrivmaskin som jag föredrar framför datorn
Akkompagneret af forbavsede blikke hamrede jeg løs på min skrivemaskine som jeg foretrækker frem for computeren
kneg substantiv
| Singularis, ubestemt form | kneg |
|---|
| Singularis, bestemt form | kneget |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | kneg |
|---|
| Pluralis, bestemt form | knegen |
|---|
| Udtale | [kneg] |
|---|
-
(løn)arbejde, job, mas, slid
(hverdagssprog/slang)
eksempel
knegare substantiv
| Singularis, ubestemt form | knegare |
|---|
| Singularis, bestemt form | knegaren/knegarn |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | knegare |
|---|
| Pluralis, bestemt form | knegarna |
|---|
| Udtale | [kneg-are] |
|---|
| Se også | arbetare, arbetstagare |
|---|
-
almindelig arbejder, arbejdsom/pligtopfyldende person
(hverdagssprog/slang)
eksempel
-
Jag är den första akademikern i familjen, far och farfar var bara vanliga knegare
Jeg er den første akademiker i familien, far og farfar var kun almindelige arbejdere
kneka verbum
| Infinitiv | kneka |
|---|
| Præsens | knekar |
|---|
| Imperfektum | knekade |
|---|
| Participium | knekat |
|---|
| Udtale | [kneka] |
|---|
-
gå tungt og besværligt, synke i knæ
(hverdagssprog/slang)
kneken substantiv singularis
| Singularis, ubestemt form | - |
|---|
| Singularis, bestemt form | kneken |
|---|
| Udtale | [kneken] |
|---|
-
forsumpet
eksempel
-
Hela familjen är på kneken, dom super sniffar mest hela tiden
Hele familien er forsumpet (på knæene, på spanden), de drikker og er på stoffer i et væk
knekt substantiv
| Singularis, ubestemt form | knekt |
|---|
| Singularis, bestemt form | knekten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | knektar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | knektarna |
|---|
| Udtale | [knekkt] |
|---|
-
soldat
(ældre udtryk)
-
håndgangne mænd (pluralis)
-
knægt
(sport, spil og leg)
eksempel
-
Spader, hjärter, ruter och klöver knekt
Spar, hjerter, ruder og klør knægt
|
