|
I alt 5987 ord
knasig adjektiv
| Grundform | knasig |
|---|
| Neutrum | knasigt |
|---|
| Pluralis | knasiga |
|---|
| Udtale | [knas-ig] |
|---|
| Se også | tokig, vrickad |
|---|
-
mærkelig, skør, fjoget, dum m.m.
(hverdagssprog/slang)
eksempel
-
Det känns knasigt att gå dit, när man inte är bjuden
Det føles dumt at gå derhen, når man ikke er inviteret
-
Vår magister är en rätt så knasig person (en knasputte)
Vores lærer er en skør person
knasprig adjektiv
| Grundform | knasprig |
|---|
| Neutrum | knasprigt |
|---|
| Pluralis | knaspriga |
|---|
| Udtale | [knasspr-ig] |
|---|
| Synonym | knaprig |
|---|
-
sprød, knasende
knasprig adjektiv
| Grundform | knasprig |
|---|
| Neutrum | knasprigt |
|---|
| Pluralis | knaspriga |
|---|
| Udtale | [knasprig] |
|---|
| Synonym | knaprig |
|---|
-
sprød
knasputte substantiv
| Singularis, ubestemt form | knasputte |
|---|
| Singularis, bestemt form | knasputten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | knasputtar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | knasputtarna |
|---|
| Udtale | [knas-putte] |
|---|
-
skør/mærkelig person
(hverdagssprog/slang)
knast substantiv
| Singularis, ubestemt form | knast |
|---|
| Singularis, bestemt form | knasten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | knastar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | knastarna |
|---|
| Udtale | [knasst] |
|---|
-
knast, hård knude på træstamme/gren
knaster substantiv
| Singularis, ubestemt form | knaster |
|---|
| Singularis, bestemt form | knastret |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [knasster] |
|---|
-
knitrende lyd
knastra verbum
| Infinitiv | knastra |
|---|
| Præsens | knastrar |
|---|
| Imperfektum | knastrade |
|---|
| Participium | knastrat |
|---|
| Udtale | [knasstra] |
|---|
| Synonymer | knattra, spraka |
|---|
-
knase, knitre (fx radioen)
|
