|
I alt 5997 ord
knasare substantiv
| Singularis, ubestemt form | knasare |
|---|
| Singularis, bestemt form | knasaren |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | knasare |
|---|
| Pluralis, bestemt form | knasarna |
|---|
| Udtale | [knasare] |
|---|
-
person der tit bliver anholdt af politiet
(hverdagssprog/slang)
eksempel
knasa till verbum
| Infinitiv | knasa till |
|---|
| Præsens | knasar till |
|---|
| Imperfektum | knasade till |
|---|
| Participium | knasat till |
|---|
| Udtale | [knasa till] |
|---|
-
skabe problemer
(hverdagssprog/slang)
eksempel
knasa till sig verbum
| Infinitiv | knasa till sig |
|---|
| Præsens | knasar till sig |
|---|
| Imperfektum | knasade till sig |
|---|
| Participium | knasat till sig |
|---|
| Udtale | [knasa till sej] |
|---|
-
indtræde/opstå/skabes (om problemer)
eksempel
-
Det knasar till sig
Der opstår problemer
knasig adjektiv
| Grundform | knasig |
|---|
| Neutrum | knasigt |
|---|
| Pluralis | knasiga |
|---|
| Udtale | [knas-ig] |
|---|
| Se også | tokig, vrickad |
|---|
-
mærkelig, skør, fjoget, dum m.m.
(hverdagssprog/slang)
eksempel
-
Det känns knasigt att gå dit, när man inte är bjuden
Det føles dumt at gå derhen, når man ikke er inviteret
-
Vår magister är en rätt så knasig person (en knasputte)
Vores lærer er en skør person
knasprig adjektiv
| Grundform | knasprig |
|---|
| Neutrum | knasprigt |
|---|
| Pluralis | knaspriga |
|---|
| Udtale | [knasspr-ig] |
|---|
| Synonym | knaprig |
|---|
-
sprød, knasende
knasprig adjektiv
| Grundform | knasprig |
|---|
| Neutrum | knasprigt |
|---|
| Pluralis | knaspriga |
|---|
| Udtale | [knasprig] |
|---|
| Synonym | knaprig |
|---|
-
sprød
|
