|
I alt 3851 ord
polarforskare substantiv
| Singularis, ubestemt form | polarforskare |
|---|
| polarforskaren/polarforskarn |
|---|
| polarforskare |
|---|
| polarforskarna |
|---|
| Udtale | [pol-ar-fårrsk-are] |
|---|
| Se også | polarexpedition |
|---|
-
polarforsker
eksempel
-
Den ödesdigra polarexpeditionen till polartrakterna var en forskningsresa med Nils Strindberg, Knut Fraenkel och S. A. André. Initiativtagare var André, som var polarforskare och den förste svenske ballongfararen. Efter expeditionens tragiska katastrof har många författare skrivit sin berättelse om Nordpolen, luftballongen Örnen och de tre männen
Se også luftballong
Den skæbnesvangre polarekspedition til polarområdet var en forskningsrejse med N. S., K. F. og S. A. A. Initiativtager var A., som var polarforsker og den første svenske ballonfarer. Efter ekspeditionens tragiske katastrofe har mange forfattare skrevet deres beretning om N., luftballonen Ø. og de tre mænd (S.A. A. 1854-97, forsker, fysiker, ingeniør, og forkæmper for kvinders emancipation; Polarekspedition 1897)
polarhav substantiv
| Singularis, ubestemt form | polarhav |
|---|
| Singularis, bestemt form | polarhavet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | polarhav |
|---|
| Pluralis, bestemt form | polarhaven |
|---|
| Udtale | [pol-ar-hav] |
|---|
| Synonym | ishav |
|---|
-
polarhav, ishav
polarisation substantiv
| Singularis, ubestemt form | polarisation |
|---|
| Singularis, bestemt form | polarisationen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | polarisationer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | polarisationerna |
|---|
| Udtale | [pol-ar-is-aschon] |
|---|
-
polarisation, ensretning af en fysisk størrelses bevægelse, især om det elektriske/magnetiske felt i elektromagnetiske bølger, fx lys
(fysik, kemi m.m.)
polarisator substantiv
| Singularis, ubestemt form | polarisator |
|---|
| Singularis, bestemt form | polarisatorn |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | polarisatorer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | polarisatorerna |
|---|
| Udtale | [pol-ar-is-at-or] |
|---|
-
instrument der polariserar
(fysik, kemi m.m.)
polarisera verbum
| Infinitiv | polarisera |
|---|
| Præsens | polariserar |
|---|
| Imperfektum | polariserade |
|---|
| Participium | polariserat/polariserad |
|---|
| Udtale | [pol-ar-is-era] |
|---|
| Sproglig herkomst | afledt af middelalderlatin polaris, afledt af polus fra græsk polos=akse, pol, afledt af palesthai=bevæge sig, latin |
|---|
-
polarisere, opdele/opsplitte i skarpe modsætninger, skærpe (om fx politiske modsætninger)
eksempel
-
En polariserad debatt, ett polariserat samhälle, en polariserad värld
En polariseret debat, et polariseret samfund, en polariseret verden
-
polarisere, gøre til genstand for polarisation
(fysik, kemi m.m.)
polarisering substantiv
| Singularis, ubestemt form | polarisering |
|---|
| Singularis, bestemt form | polariseringen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | polariseringar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | polariseringarna |
|---|
| Udtale | [pol-ar-is-er-ing] |
|---|
| Synonym | polarisation |
|---|
-
polarisation (polarisering)
-
proces/udvikling hvor noget, fx holdninger/udtryk/sociale grupper splittes op i skarpe modsætninger
polaritet substantiv
| Singularis, ubestemt form | polaritet |
|---|
| Singularis, bestemt form | polariteten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [pol-ar-itet] |
|---|
-
polaritet, (skarpt) spændings-/modsætningsforhold
-
det at et system har to (elektriske/magnetiske/andre) poler
(fysik, kemi m.m.)
særlige udtryk
-
Positiv polaritet, negativ polaritet
Positiv polaritet, negativ polaritet
polarmacka substantiv
| Singularis, ubestemt form | polarmacka |
|---|
| Singularis, bestemt form | polarmackan |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | polarmackor |
|---|
| Pluralis, bestemt form | polarmackorna |
|---|
| Udtale | [pol-ar-makka] |
|---|
-
runde/bløde (eller hårde) skiver af brød, bagt af lyst mel (fra firmaet Polarbröd)
(brød, boller, kager m.m.)
eksempel
|
