|
I alt 2070 ord
ovettig adjektiv
| Grundform | ovettig |
|---|
| Neutrum | ovettigt |
|---|
| Pluralis | ovettiga |
|---|
| Udtale | [o-vett-ig] |
|---|
| Se også | oförskämd |
|---|
-
uforskammet, ret grov
ovettighet substantiv
| Singularis, ubestemt form | ovettighet |
|---|
| Singularis, bestemt form | ovettigheten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | ovettigheter |
|---|
| Pluralis, bestemt form | ovettigheterna |
|---|
| Udtale | [o-vett-i(g)-het] |
|---|
-
uforskammethed
eksempel
ovidkommande adjektiv
| Grundform | ovidkommande |
|---|
| Neutrum | ovidkommande |
|---|
| Pluralis | ovidkommande |
|---|
| Udtale | [o-vid-komm-ande] |
|---|
| Se også | irrelevant, relevant |
|---|
-
uvedkommende
ovilja substantiv
| Singularis, ubestemt form | ovilja |
|---|
| Singularis, bestemt form | oviljan |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [o-villja] |
|---|
| Se også | agg, avsmak, avsky, ovilja, äckel |
|---|
-
uvilje, modvilje, antipati
eksempel
ovillig adjektiv
| Grundform | ovillig |
|---|
| Neutrum | ovilligt |
|---|
| Pluralis | ovilliga |
|---|
| Udtale | [o-vill-ig] |
|---|
| Se også | motvillig, nödbedd |
|---|
-
uvillig, som ikke gerne udfører noget (for andre)
ovillkorlig adjektiv
-
uvilkårlig, ubetinget, nødvendig
|