|
I alt 2068 ord
ovetande adjektiv
| Grundform | ovetande |
|---|
| Neutrum | ovetande |
|---|
| Pluralis | ovetande |
|---|
| Udtale | [o-vet-ande] |
|---|
| Se også | okunnig, oupplyst |
|---|
-
uvidende, som ikke har viden/ved besked om noget bestemt
eksempel
-
Ovetande om varandra hade Eva och Adam köpt lägenhet på samma gata
Uden at de vidste det, havde E. og A. købt lejlighed i samme gade
særlige udtryk
-
Lyckligt ovetande om något
Lykkelig uvidende om noget (der er sket, eller skal ske)
-
Mig (dig, oss m.m.) ovetande, mig ovetandes
Uden at jeg vidste noget, kendte noget til det
ovetenhet substantiv
| Singularis, ubestemt form | ovetenhet |
|---|
| Singularis, bestemt form | ovetenheten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [o-vet-en-het] |
|---|
| Synonym | ovetskap |
|---|
-
uvidenhed (ikke så almindeligt)
eksempel
ovetenskaplig adjektiv
| Grundform | ovetenskaplig |
|---|
| Neutrum | ovetenskapligt |
|---|
| Pluralis | ovetenskapliga |
|---|
| Udtale | [o-veten-skap-lig] |
|---|
-
uvidenskabelig
ovetskap substantiv
| Singularis, ubestemt form | ovetskap |
|---|
| Singularis, bestemt form | ovetskapen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [o-vet-skap] |
|---|
| Synonym | ovetenhet |
|---|
| Se også | okunskap |
|---|
-
uvidenhed, ukendskab (i visse udtryk)
eksempel
ovett substantiv
| Singularis, ubestemt form | ovett |
|---|
| Singularis, bestemt form | ovettet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [o-vett] |
|---|
| Synonymer | skäll, skällning |
|---|
| Se også | bannor, skrubbor |
|---|
-
skældud, overhaling
eksempel
-
Ovett haglade ner över den olycklige reportern som inte fattade vad han hade gjort fel
Skældud regnede ned over den ulykkelige reporter, som ikke fattede hvad han havde gjort galt
særlige udtryk
-
Ta emot ovett, få (skopor av) ovett
Få skældud, blive (ordentligt) skældt ud
-
En skopa ovett
En skideballe, en overhaling
ovettig adjektiv
| Grundform | ovettig |
|---|
| Neutrum | ovettigt |
|---|
| Pluralis | ovettiga |
|---|
| Udtale | [o-vett-ig] |
|---|
| Se også | oförskämd |
|---|
-
uforskammet, ret grov
ovettighet substantiv
| Singularis, ubestemt form | ovettighet |
|---|
| Singularis, bestemt form | ovettigheten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | ovettigheter |
|---|
| Pluralis, bestemt form | ovettigheterna |
|---|
| Udtale | [o-vett-i(g)-het] |
|---|
-
uforskammethed
eksempel
|