|
I alt 2068 ord
overfull adjektiv
| Grundform | overfull |
|---|
| Neutrum | overfullt |
|---|
| Pluralis | overfulla |
|---|
-
overfyldt
overhead substantiv
| Singularis, ubestemt form | overhead |
|---|
| Singularis, bestemt form | overheaden |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | overheader |
|---|
| Pluralis, bestemt form | overheaderna |
|---|
| Udtale | [eng. udt.] |
|---|
| Synonymer | stordia, transparang |
|---|
-
overhead, gennemsigtigt plasticark til brug i en overheadprojektor
overklig adjektiv
| Grundform | overklig |
|---|
| Neutrum | overkligt |
|---|
| Pluralis | overkliga |
|---|
| Udtale | [o-värrk-lig] |
|---|
| Se også | irreell |
|---|
-
uvirkelig
eksempel
-
En overklig upplevelse i går, såg ett norrsken för första gången
En uvirkelig oplevelse i går, så nordlys for første gang
overksam adjektiv
| Grundform | overksam |
|---|
| Neutrum | overksamt |
|---|
| Pluralis | overksamma |
|---|
| Udtale | [o-värk-samm] |
|---|
-
uvirksom, som ikke foretager sig noget, som ikke er aktiv
eksempel
-
Gästerna ville inte vara overksamma, så dom dukade ett vackert bord, medan värdfolket fixade maten
Se også passiv, sysslolös
Gæsterne ville ikke være uvirksomme, så de dækkede et smukt bord, mens værtsfolket forberedte maden
-
som ikke frembringer en (ønsket) virkning
overt adjektiv
| Grundform | overt |
|---|
| Neutrum | overt |
|---|
| Pluralis | overta |
|---|
| Udtale | [overrt] |
|---|
| Se også | kovert |
|---|
-
overt, som kan obseveres (behaviorisme)
eksempel
-
Overta problem
Synlige problemer
Overton-fönster substantiv
| Singularis, ubestemt form | Overton-fönster |
|---|
| Singularis, bestemt form | Overton-fönstret |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | Overton-fönster |
|---|
| Pluralis, bestemt form | Overton-fönstren/Overton-fönsterna |
|---|
| Udtale | [overton-fönnster] |
|---|
| Sproglig herkomst | Overton window, engelsk |
|---|
-
Overton-vindue, billedligt symbol for aceptable anskuelser og politiske forslag (efter den amerik. højrepolitiker Jos. P. Overton)
eksempel
-
Teorin bakom Overton-fönstret är att politiker styrs av det som är oproblematiskt att säga i samfundsdebatten snarare än av ideologiska motiv
Teorien bag O.-vinduet er, at politikere styres af det, der er uproblematisk at sige i samfundsdebatten, snarere end af ideologiske motiver
|