|
I alt 2068 ord
ovandel substantiv
| Singularis, ubestemt form | ovandel |
|---|
| Singularis, bestemt form | ovandelen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | ovandelar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | ovandelarna |
|---|
| Udtale | [åvan-del] |
|---|
-
overdel, øverste del af en genstand/en konstruktion
-
overdel om tøj
ovanjordisk adjektiv
| Grundform | ovanjordisk |
|---|
| Neutrum | ovanjordiskt |
|---|
| Pluralis | ovanjordiska |
|---|
| Udtale | [åvan-jourd-isk] |
|---|
-
som befinder sig over jordoverfladen
eksempel
ovanjords adverbium
-
over jordoverfladen (især i forhold til miner)
ovanlig adjektiv
| Grundform | ovanlig |
|---|
| Neutrum | ovanligt |
|---|
| Pluralis | ovanliga |
|---|
| Udtale | [o-van-lig] |
|---|
-
usædvanlig, ualmindelig, sjælden
eksempel
-
Hedvig är en mycket ovanlig människa
Se også sällsynt, säregen
H. er et meget usædvanligt menneske
-
Ovanligt nog (för ovanlighetens skull)
Se også extraordinär
Mod sædvane, undtagelsesvis, for en gangs skyld
|