I alt 438 ord
stridsämne substantiv
Singularis, ubestemt form | stridsämne |
---|
Singularis, bestemt form | stridsämnet |
---|
Pluralis, ubestemt form | stridsämnen |
---|
Pluralis, bestemt form | stridsämnena |
---|
Udtale | [strids-ämmne] |
---|
Synonym | trätoämne |
---|
-
stridsemne
stridsäpple substantiv
Singularis, ubestemt form | stridsäpple |
---|
Singularis, bestemt form | stridsäpplet |
---|
Pluralis, ubestemt form | stridsäpplen |
---|
Pluralis, bestemt form | stridsäpplena |
---|
Udtale | [stridds-äpple] |
---|
-
stridens æble
eksempel
-
'Stridsäpple' syftar på en episod i Iliaden där Paris utsågs till smakdomare i en skönhetstävling där han skulle ge ett äpple till den skönaste av de tre gudinnorna - Hera, Athena eller Afrodite
'Stridsæble' refererer til en episode i I., hvor P. blev udset til smagsdommer i en skønhedskonkurrence, hvor han skulle give et æble til den smukkeste af de tre gudinder - H., A. og A.
-
et spørgsmål der diskuteres hidsigt
stridsövning substantiv
Singularis, ubestemt form | stridsövning |
---|
Singularis, bestemt form | stridsövningen |
---|
Pluralis, ubestemt form | stridsövningar |
---|
Pluralis, bestemt form | stridsövningarna |
---|
Udtale | [stridds-öv-ning] |
---|
-
stridsøvelse
(militær m.m.)
stridulation substantiv
Singularis, ubestemt form | stridulation |
---|
Singularis, bestemt form | stridulationen |
---|
Pluralis, ubestemt form | - |
---|
Pluralis, bestemt form | - |
---|
Udtale | [striddulaschon] |
---|
Sproglig herkomst | stridulus=pibende, latin |
---|
-
stridulation, den lyd der frembringes af insekter ved gnidning af to legemsdele mod hinanden
stridulera verbum
Infinitiv | stridulera |
---|
Præsens | stridulerar |
---|
Imperfektum | stridulerade |
---|
Participium | stridulerat |
---|
Udtale | [striddulera] |
---|
-
stridulere, udføre stridulation (om insekter)
(zoologi)
strigel substantiv
Singularis, ubestemt form | strigel |
---|
Singularis, bestemt form | strigeln |
---|
Pluralis, ubestemt form | striglar |
---|
Pluralis, bestemt form | striglarna |
---|
Udtale | [strigel] |
---|
-
strigle, barberkniv
(hjælpemidler, værktøj, maskiner m.m.)
eksempel
-
Bo rakar sig med tvål, borste, och strigel
B. barberer sig med sæbe, børste og ragekniv
strigla verbum
Infinitiv | strigla |
---|
Præsens | striglar |
---|
Imperfektum | striglade |
---|
Participium | striglat/striglad |
---|
Udtale | [sstrigla] |
---|
-
slibe (fx barberkniv), stryge
strike substantiv
Singularis, ubestemt form | strike |
---|
Singularis, bestemt form | striken |
---|
Pluralis, ubestemt form | strikar |
---|
Pluralis, bestemt form | - |
---|
Udtale | [eng. udtale] |
---|
-
det at alle bowlingkegler vælter med en kugle
(sport, spil og leg)
|