|
I alt 1829 ord
irritationsmoment substantiv
| Singularis, ubestemt form | irritationsmoment |
|---|
| Singularis, bestemt form | irritationsmomentet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | irritationsmoment |
|---|
| Pluralis, bestemt form | irritationsmomenten |
|---|
| Udtale | [ir-rit-aschons-mom-ennt] |
|---|
-
irritationsmoment
eksempel
-
Gräsklippning kan vara ett av många irritationsmoment när man är villaägare, säger Torsten
Plæneklipning kan være et af mange irritationsmomenter når man er villaejer, siger T.
irritera verbum
| Infinitiv | irritera |
|---|
| Præsens | irriterar |
|---|
| Imperfektum | irriterade |
|---|
| Participium | irriterat/irriterad |
|---|
| Udtale | [ir-rit-era] |
|---|
| Se også | enervera, förarga, förtreta, reta |
|---|
| Sproglig herkomst | irritare=ophidse , latin |
|---|
-
irritere, ærgre, ophidse, fremkalde en følelse af vrede, ærgrelse, utilfredshed m.m.
eksempel
-
Vivekas sätt att vara irriterar mig helt enkelt - jag kan inte förklara det!
Se også förarga, förtreta, gräma
V's måde at være på (optræde) irriterer mig simpelthen - jeg kan ikke forklare det!
-
Föräldrarna var något irriterade över vad som hänt med barnen i skolan på sistone
Forældrene var noget irriterede over hvad der var sket med børnene i skolen i den sidste tid
-
irritere (om fx sår)
(sygdom, helse, lægevidenskab, medicin m.m.)
eksempel
-
Irriterade slemhinnor
Irriterede slimhinder
irriterande adjektiv
| Grundform | irriterande |
|---|
| Neutrum | irriterande |
|---|
| Pluralis | irriterande |
|---|
| Udtale | [ir-rit-er-ande] |
|---|
-
irriterende, som vækker irritation/ærgrelse, som man føler sig lettere generet/provokeret af
eksempel
-
Irriterande typ, hon ska alltid märka ord!
Irriterende type, hun hænger sig altid i ordene (hun kløver ord)!
irritera sig verbum
| Infinitiv | irritera sig |
|---|
| Præsens | irriterar sig |
|---|
| Imperfektum | irriterade sig |
|---|
| Participium | irriterat sig |
|---|
| Udtale | [irr-rit-era sej] |
|---|
| Se også | störa |
|---|
-
blive irriteret
irrlära substantiv
| Singularis, ubestemt form | irrlära |
|---|
| Singularis, bestemt form | irrläran |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | irrläror |
|---|
| Pluralis, bestemt form | irrlärorna |
|---|
| Udtale | [irr-lära] |
|---|
| Synonym | villolära |
|---|
| Se også | heresi, kätteri |
|---|
-
vranglære
eksempel
-
Många vetenskapare menar att tron på kreationismen är en irrlära
Mange videnskabsfolk mener, at troen på kreationisme er en vranglære
irrlärig adjektiv
| Grundform | irrlärig |
|---|
| Neutrum | irrlärigt |
|---|
| Pluralis | irrläriga |
|---|
| Udtale | [irr-lär-ig] |
|---|
-
kættersk, falsk, som udgør/støtter en vranglære/troslære
irrväg substantiv
| Singularis, ubestemt form | irrväg |
|---|
| Singularis, bestemt form | irrvägen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | irrvägar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | irrvägarna |
|---|
| Udtale | [irr-väg] |
|---|
-
irvej, vildspor, forkert vej
iråkad adjektiv
| Grundform | iråkad |
|---|
| Neutrum | iråkat |
|---|
| Pluralis | iråkade |
|---|
| Udtale | [i-råk-add] |
|---|
| Se også | råka |
|---|
-
som er sket for en, som man har pådraget sig
eksempel
|
