I alt 5995 ord
klina verbum
Infinitiv | klina |
---|
Præsens | klinar |
---|
Imperfektum | klinade |
---|
Participium | klinat/klinad |
---|
Udtale | [klina] |
---|
Se også | bestryka, kladda, kleta |
---|
Sproglig herkomst | skånsk |
---|
-
kline, smøre ler m.m. på væg/mur for at tætne/reparere/beskytte den, lerklining
eksempel
-
Jag ska klina väggen samtidigt som den behöver lagas
Se også klinevägg, lerklining
Jeg skal ha' klinet væggen samtidig som den skal laves (repareres)
klina substantiv
Singularis, ubestemt form | klina |
---|
Singularis, bestemt form | klinaen |
---|
Pluralis, ubestemt form | - |
---|
Pluralis, bestemt form | - |
---|
Udtale | [ler-klin-ing] |
---|
-
det at kline
eksempel
-
Lerklining er et komposit byggemateriale, der bruges til at lave mure, hvor et vævet skelet af træ, ofte af pileflet bliver klinet med en klæbrig blanding, der som regel består af våd jord, ler, sand, dyremøg og strå. Lerklining har været brugt i 6000 år og er stadig en vigtig byggeteknik i mange dele af verden.
Lerklining er et komposit byggemateriale, der bruges til at lave mure, hvor et vævet skelet af træ, ofte af pileflet bliver klinet med en klæbrig blanding, der som regel består af våd jord, ler, sand, dyremøg og strå. Lerklining har været brugt i 6000 år og er stadig en vigtig byggeteknik i mange dele af verden.
klinch substantiv
Singularis, ubestemt form | klinch |
---|
Singularis, bestemt form | klinchen |
---|
Pluralis, ubestemt form | - |
---|
Pluralis, bestemt form | - |
---|
Synonym | clinch |
---|
Sproglig herkomst | go into a clinch, fra engelsk |
---|
-
fastlåsning om position (egtl. om boksning)
klinevägg substantiv
Singularis, ubestemt form | klinevägg |
---|
Singularis, bestemt form | klineväggen |
---|
Pluralis, ubestemt form | klineväggar |
---|
Pluralis, bestemt form | klineväggarna |
---|
Udtale | [kline-vägg] |
---|
-
klinet væg i bindingsværkshus
(arkitektur, byggeri m.m.)
klinga verbum
Infinitiv | klinga |
---|
Præsens | klingar |
---|
Imperfektum | klingade |
---|
Participium | klingat |
---|
-
klinge, ringe, lyde, klirre, klinke, få noget at lyde (også om stemmer, sprog)
eksempel
-
En klingande kyrkklocka, ett klingande skratt, klingande bjällror
En ringende kirkeklokke, en klingende latter, ringlende bjælder
-
Det är värdinnan som reser sig och klingar i glaset
Det er værtinden der rejser sig og slår på glasset
-
Vi for vilse i Paris och frågade en elegant dam om vägen. Hon visade oss till rätta på klingande skånska - vad kan man inte uppleva i utlandet!
Vi for vild i P. og spurgte en elegant dame om vejen. Hun hjalp os på klingende skånsk - hvad kan man ikke opleve i udlandet!
-
i upersonlige sætninger
eksempel
klinga av verbum
Infinitiv | klinga av |
---|
Præsens | klingar av |
---|
Imperfektum | klingade av |
---|
Participium | klingat av |
---|
Udtale | [klinga av] |
---|
-
klinge af, ophøre gradvist
eksempel
klinga ut verbum
Infinitiv | klinga ut |
---|
Præsens | klingar ut |
---|
Imperfektum | klingade ut |
---|
Participium | klingat ut |
---|
Udtale | [klinga ut] |
---|
-
klinge ud, ophøre med at give klang
|