|
I alt 1812 ord
irländska substantiv
| Singularis, ubestemt form | irländska |
|---|
| Singularis, bestemt form | irländskan |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | irländskor |
|---|
| Pluralis, bestemt form | irländskorna |
|---|
| Udtale | [ir-länn(d)-ska] |
|---|
-
kvinde fra Irland
eksempel
-
En rödhårig irländska
En rødhåret irsk kvinde
irokes substantiv
| Singularis, ubestemt form | irokes |
|---|
| Singularis, bestemt form | irokesen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | irokeser |
|---|
| Pluralis, bestemt form | irokeserna |
|---|
-
irokeser, person fra en gruppe af nordamerikanske indianerstammer der oprindelig levede syd og øst for Ontariosøen i det nordøstlige USA
eksempel
-
Irokeserna bodde i byar omslutna av träpalissader. De byggde långhus där flera familjer bodde tillsammans. Långhusen ägdes av den äldsta kvinnan i stammen
Irokeserne boede i bysamfund omsluttede af træpalisader. De byggede langhuse hvor flere familier boede sammen. Langhusene ejedes af den ældste kvinde i stammen
ironi substantiv
| Singularis, ubestemt form | ironi |
|---|
| Singularis, bestemt form | ironin |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | ironier |
|---|
| Pluralis, bestemt form | ironierna |
|---|
| Udtale | [ir-oni] |
|---|
| Sproglig herkomst | eironeia=forstillelse, af eiron=hykler, græsk |
|---|
-
ironi, udtryksmåde hvor man driller/giver udtryk for det modsatte af det man i virkeligheden mener
eksempel
-
Beatrice är så väldigt överlägsen och ska alltid platta till alla med sin ironi
B. er altid så forfærdeligt overlegen, hun jorder alle med sin ironi
ironipappa substantiv
| Singularis, ubestemt form | ironipappa |
|---|
| Singularis, bestemt form | ironipappan |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | ironipappor |
|---|
| Pluralis, bestemt form | ironipapporna |
|---|
| Udtale | [ir-oni-pappa] |
|---|
-
en far der ikke accepterer at blive ældre, som vil være sine børns kammerat, og som interesserer sig for nye trends inden for teknik/mode/musik
ironisera verbum
| Infinitiv | ironisera |
|---|
| Præsens | ironiserar |
|---|
| Imperfektum | ironiserade |
|---|
| Participium | ironiserat/ironiserad |
|---|
| Udtale | [ir-on-is-era] |
|---|
| Se også | ironi, sarkasm |
|---|
-
ironisere, udtrykke sig vhj. af ironi
eksempel
-
Många ironiserar över försvenskningar av engelska verb, t.ex. mejla
Mange ironiserer over forsvenskninger af engelske verber (udsagnsord) som fx mejla (=sende en mail)
ironisk adjektiv
| Grundform | ironisk |
|---|
| Neutrum | ironiskt |
|---|
| Pluralis | ironiska |
|---|
| Udtale | [ir-oun-isk] |
|---|
| Se også | spydig |
|---|
-
ironisk
eksempel
-
'Hon log ett ironiskt leende'. Om du inte är riktigt säker på vad ironisk betyder, så finns det synonymer: hånfullt berömmande, besk, bitsk, sarkastisk, satirisk, spefull, småelak eller syrlig!
'Hun smilede et ironisk smil'. Hvis du ikke er rigtig sikker på hvad ironisk betyder, så findes der synonymer: hånligt rosende, bidende, bidsk, sarkastisk, satirisk, spydig, lidt ondskabsfuld, spids!
irra verbum
| Infinitiv | irra |
|---|
| Præsens | irrar |
|---|
| Imperfektum | irrade |
|---|
| Participium | irrat |
|---|
| Udtale | [irra] |
|---|
-
planløst flakke/strejfe (ofte med 'omkring, runt')
eksempel
-
Bärplockarna irrade omkring i skogen utan att hitta några bär
Bærplukkerne strejfede rundt i skoven uden at finde nogen bær
-
Agnes var i Stockholm för första gången. Hon irrade runt i Gamla Stan utan att kunna hitta rätt
A. var i S. for første gang. Hun rendte rundt i G. S. uden at kunne finde vej (G. S., bydel i S.
irra bort sig verbum
| Infinitiv | irra bort sig |
|---|
| Præsens | irrar bort sig |
|---|
| Imperfektum | irrade bort sig |
|---|
| Participium | irrat bort sig |
|---|
| Udtale | [irra bårrt sej] |
|---|
-
fare vild
|
